United States or Saint Barthélemy ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hundrede Billeder og hvert stikkende som en borende Naal kom op i det Nu: Billedet af de Gamle, den lallende Mand, af Madam Bolling, af hendes Ojne, hendes Ojne, der ikke mer kunde graede, og af hende, af Tine, saa livlos, som var Sjaelen dod i hendes Krop.

-Ja, sagde Ministeren og betragtede den unge Hr. Fritz, der, meget rank i Krop, bøjede det antikke Hoved mod den Ibenholts Baggrund: -Han er skøn som et Gravmæle. -Det er underligt, sagde Marschalinden, der var faret let sammen: jeg stod netop og tænkte paa, at han skulde egentlig have en nedadvendt Fakkel i Haanden.

Men det er sgu Synd og Skam for vos Mandfolk, for vi skulde da ogsaa gerne ha' lidt af dette søde, søde, søde Hva'beha'er! han vred vellystig sin lange, magre Krop Ha ha! Hva'? Men Hans Henriksen sagde pludselig Farvel og sprang op i Vognen.

Jomfru Villadsen blev ved at græde, med underlige korte Kluk, der rystede den forvoksede Krop. -Ja, det er vel sandt... det er vel sandt, sagde hun.

Den Dødes strittende Ben viste sig allerede i Aabningen. Jakobsen var bleven hvid som et Lagen og skjalv over hele Kroppen: Jeg tør ikke, Voldby ... Sludder! Ta' nu fat! ... Har Du fat? Ja ... Ja, saa kommer han! Forvalterens svære Krop gled langsomt frem gennem Hullet stiv som en Bjælke. Jeg tør ikke, jeg tør ikke ...! stønnede Eleven. Er Du gal , Dreng! Vil Du holde fast ! Jeg har jo sluppet!

Bonden fra Sund sad i en Krog og saa ud over Mylderet. Der var sket en stor Forandring med ham i det sidste Par Dage; han var begyndt at gaa ud og blande sig mellem andre Mennesker. Men alligevel var han ikke den samme som før Historien med Sønnen, der var en sær Højtidelighed over alt, hvad han gjorde. Han sad med Fødderne trukket op under Stolen og den svære Krop ludende forover.

Hermes's Stav Kerykeion tænktes almindeligt omsnoet af 2 Slanger Jordens Dyr, der antages at bringe Frugtbarhed og Lykke, og i hvis Krop døde Menneskers Sjæle kunde tage Bolig; øverst oppe vendte Dyrene Hovederne mod hinanden. I historisk Tid brugtes en saadan Stav som et Parlamentærflag i Nutiden. Den oprindelige Mening med Hermesstaven er uklar; formodentlig er flere Ting blandet sammen.

Og hvis vi begge to bliver borte, vil de ikke finde os. Vi gik jo over Kruersuk-Fjældet, og her gaar vi nu hjem ad Kvanevejen!“ Men hun gik som sædvanlig et Stykke baglæns og vilde ikke gaa hjem. Mine Klæder var fyldte med Vand, og saa kold blev jeg, at jeg syntes, min bare Krop gav sig til at raabe paa mig. Baandet var gledet af min Haartop, og Haaret var faldet ned.

Det gav et Ryk i den gamle Jonasine Amalie, og hun rakte mig sin knoglede Haand. „Tak! Tak! Gud være lovet, han, som ikke glemmer en gammel Synderinde .... Men ser du: Klæder trænger jeg ikke til; jeg vil aldrig mere faa Himlen og Havet at se! Og Mad behøver min Krop næsten heller ikke; det er kun Livsaanden, der holder mig borte fra Graven. Men men bliv ikke vred!

Han gik tungt op ad Trappen og aabnede Døren til Garderoben og kastede sig paa Gulvet, plat ned. Han sov, hulkende i Søvne. Der gik Trækninger gennem hans store Legeme. Da han vaagnede, var det Dag. Han satte sig op, hele hans Krop smertede. Saa saá han Battys Tøj, der hang fra igaar over Stolen. Det gav et Ryk i ham af Smerte. Han saá paa Spejlet. Uhret hang i sin Kæde og var gaaet istaa.