Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 9. oktober 2025
Sneen knirkede under vore Fødder, idet vi mere løb end gik; imidlertid kom vi dog endnu i rette Tid, men hvordan vi fik Billet, kom ind i Vognen og tog Plads, det maa Corpus Juris fortælle, for det besørgede han: jeg veed kun, at der skete en heel Deel omkring mig i stor Hurtighed, og at jeg først kom rigtig til mig selv, da vi vare ved Valby.
Drengene havde lavet Glidebaner langs de store Grofter. Fru Berg og Tine gled Tine forrest. Fru Berg, hun lo og faldt; Tine satte afsted saa fejende og bred som en Fregat, der saettes paa Vandet. Saa gik de stille igen, mens Sneen knirkede under deres Fodder. Langt borte horte de over Marken Lyden af Violin og Flojte. -Det er hos Anders Lars' til Dansen, sagde Tine.
Saa sande ere Mytherne om det tabte og det tilkommende Paradis: Lykken er en Erindring og et Haab. I dette Øieblik hændte der Noget, som den Gang forekom mig overnaturligt, og som gjør det ogsaa nu, da jeg gjenoplever det. Gruset knirkede under lette, hurtige Skridt. Jeg foer sammen.
Hun vaagnede ved, at Døren knirkede, og holdt sig for Øjnene mod Lyset. "Hvem er det?" sagde hun hurtigt, "hvem er det?" "Mig ..." Hun rejste sig op, saá et Øjeblik paa ham, lagde sig ned igen og sagde mat: "Er Du ikke gaaet i Seng endnu?" "Jeg kan ikke sove," sagde han og stillede Lyset fra sig paa Bordet. "Og jeg har lige drømt saa ækelt," sagde hun.
Elias og Thomas gik tavse op over Vejen til Bygden, hvis Lys ligesom bredte Armene ud imod dem gennem Mørket. De var trætte og talte ikke sammen, bare slæbte sig fremover i de lange Søstøvler. Saa vendte Thomas sig og saa tilbage. "Hvor blev Gutten af?" "Hm, hm," knirkede Elias.
-Herluf, sagde hun. Er du ikke sulten? Herluf var meget sulten. Jeg ogsaa, sagde hun. Kom. De listede op og gik paa Tæerne gennem Stuen. Det var Tanten, der lo, naar Dørene knirkede. Ude i Spisekamret tog hun alt ned fra Hylderne. Herluf maatte hjælpe: -Du bliver stor, sagde Tanten du er snart saa høj som din Fa'er. De spiste og lo og gnavede af alting. Men dog, sagde Tanten, det er snart Dag.
Hun laa igen med lukkede Øjne: -Tak. Og vil Du love mig én Ting hun aabnede Øjnene, men lukkede dem igen, som om det at se ham pludselig voldte hende Smerte : at sige mig, naar Du en Gang gaar fra mig. Karl svarede ikke. Men alligevel tog Ida hans Haand og førte den op mod sin Kind som til tusind Kærtegn. -Tak, sagde hun igen. Sneen knirkede under Karls Fødder.
Nu og da mødte de et Par, der gik langsomt og talte sammen, og som veg langt til Siden for dem. Da trykkede han hendes Arm, og hun kunde mærke, at han smilte, og hun blev rød, skønt hun ikke vidste hvorfor. Hun gik med sænkede Øjne. Sneen knirkede og smaasnakkede under deres Fødder.
Dagens Ord
Andre Ser