United States or Madagascar ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Aa ja, Rensjagttiden!“ sagde en ung Pige, og der kom Liv i hendes Øjne, „langt, langt derinde, nær Isblinkene, bag ved høje, høje Fjælde og store Søer, der ser ud som vældige Gryder, fyldte med Vand.“ „Ja, der er mærkeligt derinde, og der er mange Ting derinde, som man aldrig bliver rigtig klar over,“ sagde en gammel Mand. „Som nu det, gamle Evale og hans Kone fortalte.
Moderen svarede ikke straks, saa sagde hun uendelig mildt: -Fritz, naar man er blevet klar over Livets Tomhed, maa man fylde den med noget ... ligegyldigt. -Er da ogsaa Opofrelsen ligegyldig? -Ja fuldstændig. Faderen gav intet Svar. Det var som hans vandrende Skygge gled bort i Mørket.
Dette var en Ordre til mig, disse fire Ord, en Ordre saa klar og bestemt, som var den kommen lige fra de faste Læber, og med de kolde, graa Øjne stirrende ind i mine.
Byen levede rundtom, af og til klang høje Glædesraab langt borte. Da det endelig blev mørkt, listede Mikkel ud af Byen og bjærgede sig et Maaltid Mad i en enfoldig Bondegaard. For hver Bid, han sank, var han klar over, at han bedrog, siden han nu ikke læste længere. Og nu stod han her i den stille, svale Nat.
Se her er en god Smørelse, den bestaar af syvoghalvfjersindstyve Elementer, der er Kraft af hele Naturen i den; naar vi nu faar den paa, hoho . . . Zacharias smurte Salven i Saaret, og Axel sank hen i en ny Bedøvelse. Da han igen blev klar, laa Benet stramt og forbundet ved ham. Det brændende Saar tav lidt, som var Smærtens første Hunger bleven stillet. Men det tav ikke længe. Zacharias var gaaet.
Plume d'Or, m O,5, klar gul, September, en ældre ualmindelig god Sort, lange Stilke; Primrose League , m O,3, lys gul, September, i Vækst som Miss Selley; Toulousaine , m O,4, rødbrun, September, nærmest pomponblomstret. Det er først i de senere Aar, at man er begyndt at behandle C. indicum som Stauder, og mange Sorters Haardførhed er heller ikke ganske paalidelig under fugtige Forhold.
Himlen sommerlig med sit uendelige Blaa, dyb og klar; og Havet samlende paa sine Bølgekamme Solens Straaler i en Glitter-Stribe, der bestandig steg og sank igen og brødes. Saa plantede de den store Lærredsparasol i Sandet og slog den op og satte sig under den i Skyggen; han mest ved hendes Fødder. Thi det var hans bedste Plads.
Jeg var redet derop gennem Skoven der var saa køligt og saa friskt under Træerne og saa derude Havet og Luften saa klar Jeg ved da kun, at jeg gav mig til at rende ned ad Bakken midt i Solheden, og sang, mens jeg løb ... -De er maaske en lykkelig Natur? -En lykkelig Natur? De mener et Menneske, som tager let paa alt? Nei, det tror jeg ikke, at jeg er
Vejen bøjede tilvenstre over en Bro og ind gennem Serritslev By; Grøfterne laa med mørkt Græs og gule Smaablomster, ude over Markerne hvilede hist og her en hvid Blak, en Blomstertaage, i Skumringen. Solen var gaaet under, og Luften stod kølig klar, skyløs men uden Stjærner. Der kom et Hølæs kørende fra Landet ind i Serritslev By, langsomt og gyngende paa den vanskelige Vej.
Han har skjænket dig en klar Forstand og et godt Nemme, som du har forud for Mange, og endda har han til Overmaal velsignet dig med Sangens skjønne Konst, som kan trøste og fornøie baade dig selv og Andre, naar du dyrker den rettelig. Og alt dette kan du glemme og forkaste, for at jage efter en skinnende Drøm, efter en Sæbeboble, der brister!
Dagens Ord