Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 30. juni 2025
Kapslen var tom, og da Mikkel havde gjort sig klar over det, smed han den fra sig i Lyngen og satte i fuldt Løb frem ad Vejen. Hjemfalden Axel kom til sig selv nogle Timer efter. Han kunde ikke støtte paa Benet og led stærke Smærter, han slæbte sig en halv Snes Skridt frem ad Vejen, saa satte han sig i et Hjulspor og ventede, trak Vejret saa stille og ventede.
Han kunde ikke klare det, der holdt ham tilbage; men han kunde ikke dræbe ham. Han vilde tale, forklare sig, men kunde ikke. "Kom ikke med Udflugter," sagde Mandslingen og hævede Haanden i Vejret. "Sagen er klar nok." Da følte Karlen, at der skød en stærk Harme op i ham, et Slags Raseri mod denne lille, dumme Mand, der intet forstod, og som stod der saa sikker i sin Uvidenhed.
Endelig var da Alt klar; Besøg vare aflagte, Hilsener til Danmark protokollerede, Regninger betalte, Kul, Vand og Proviant ombord, Posten ankommen, Ankeret lettet, Saluten givet, Kursen sat og den 1ste Juni sank først St. Croix og dernæst St. Thomas under den sydlige Horizont, og Atlanterhavet stod os aabent. Hjemreise. Oversigt. Endnu i Sigte af St.
Voldelig holdt nede var de men ikke døde. Og der behøvedes blot det, at en Anden gav dem Ord, for at de skulde bryde de Fortøjninger, der holdt dem tilbage. Uden at han havde gjort sig Grunden klar, var Brylluppet efterhaanden kommet til at staa som en Skræmsel for ham. Han havde søgt at bilde sig selv ind, at det, han frygtede, blot var de ydre Forberedelser.
Og halvt uden at gøre sig Rede derfor trykkede han et let Kys paa hendes Kind. "Fy, hvor De er uartig," sagde hun og slog efter ham. "Hvad tror De, min Birgermand vilde sige om det, hvis han havde været hjemme? Jo, De er sandelig en net Herre!" Flyge sagde intet. Han gentog med kold og klar Bevidsthed i sit stille Sind de Ord: "Det var dumt, det var dumt!"
Mikkel led ikke længere, men han var falden i en dyb Afkræftelse, og det gik hurtigt nedad. Axel saa, hvor Mikkel var bleven dødelig bleg, han lod til selv at være klar over, at han laa paa sit yderste. Da Axel havde siddet en Time hos den døende i raadvild Bedrøvelse, vilde han gaa. Mikkel slog Øjnene op og hviskede Farvel, men da Axel vendte sig bort, kaldte han ad ham.
Og vendt imod Fru Weldon tilføjede han: "For os Hvalfangere er dette et Syn, som taler for sig selv, og siger os, at vi ikke maa spilde noget Øjeblik, men se at faa gjort vore Liner og Harpuner klar." Ordene var næppe udtalte, før der lød et Raab fra Matroserne: "En Hval til Bagbord!" "Der har vi den!" udbrød Kaptajnen ivrig.
Himlen var næsten klar, kun bag Lilienstein, som skimtedes dunkelt, holdt der sig en mørk Dis. Til den anden Side stod Klippernes Konturer klart mod den blege Himmel, men nu begyndte ogsaa deres Masser at faa Liv, Blokkene sprang frem, Kløfterne skyggede sig ind, og Bruddenes Flader lyste mat.
Artiklen er gjennemsigtig fra Ende til anden, den vækker intet Hovedbrud, og man taber intetsteds Traaden. Naar man er færdig, staar dens Tanke anskuelig og klar for En, og Alt, hvad der kan ligge i den af Interesse er kommet helt til sin Ret.
Solen var ved at gaa ned og Luften var kold og klar. Saa langt som Ojet gik over det vide Land, saa hun paa Bakker og paa Veje og bag Hegn Kolonnernes sorte og levende Myldr, der drog ud og kom hjem. Al Luften var fuld af Kommandoraab og Signaler, og Bataillonernes Trin tabte sig bag Hojderne som Dron. Der var Appel midt paa Vejen svingede han sin Sabel.
Dagens Ord
Andre Ser