United States or Romania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun slog Bogens Blade op og stirrede ind i Lyset, før hun læste: Og daglig mer og mer Diones Sind Sig slutter til hun drømmende kun leved; Det evigt nyt Erindrings Billed væved, Men Livets Indtryk lukked ej det ind. Tavs sad hun hele Timer, Haand ved Kind, Og saá i Luften ud, hvor Skyen svæved, Af Vinden ført, saa tung og mørk forbi: Et Spejl af hendes Sjæls Melankoli. Dog, hvad er Ord fornødne?
"William hvor kunde Du dog?" Og lige saa snart han havde hørt Lyden af sit eget Slag og den smertefulde Betoning i Søsterens Raab, faldt hans Hænder slapt ned. Han saá skelende op, og han syntes, han maatte krybe i Jorden af Skam. Nina havde rejst sig, hun holdt Haanden mod den rødplettede Kind, og koldt som med Knivklang sagde hun: "Du ligner Fa'r!" "Nina!" Han skreg det.
Det var vel det smeltende Spil det lød næsten som Suk, de lette Slag paa de mellemste Taster. "Tror De, jeg er lykkelig," sagde hun lidt efter, dæmpet. "Hvem er lykkelig?" Hans Kind rørte ved hendes Haar. Saa fo'r han lidt tilbage, nede i Kirken klaprede Sidedøren. Ogsaa hun fo'r sammen, men hun blev ved at spille. Han stod og saá paa hendes hvide Nakke bag Pibekraven, hans Aande strejfede den.
Klaprende gik det bort, ud i Mørket. -Hm, sagde Katinka, saadan gaar vi ind i Aaret. De havde staaet tavse lidt. Hun lænede sig op til sin Mand og strøg Haaret mod hans Kind. Bai var ogsaa grebet af Situationen. Han bøjede sig ned og kyssede hende. Toget bruste langt borte. De vendte sig alle og gik ind. Huus var gram mod Dyret, da han kørte hjem i Slæden.
Men du græder? udbrød jeg, da mine Læber blev vaade paa hendes Kind. Det er det samme! Men det lød saa sødt, siig det igjen! Min Hustru! Vi vare allerede gaaet et Par Gange frem og tilbage gjennem den lille Landsby. Det var mørk Nat. Enkelte oplyste Ruder, spredte paa begge Sider af den mørke Dal, bidrog mere til Hygge end til Lys.
Baronessen, der som sædvanlig taalmodigt og stille havde siddet og hørt paa Fætterens Udgydelser, løftede pludselig sin Haand og lod den langsomt og kærtegnende glide ned over Talerens Kind. Du er elskelig, Alex! sagde hun og saa ham smilende ind i Øjnene. Man bliver et bedre Menneske af at omgaas dig!
Dagens Ord