Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. juni 2025
»Nej, vist var der ej ...« Godsejerens Bevægelse blev næsten pinlig. »Jeg vil være ærlig overfor Dem! Jeg vilde give ti Aar af mit Liv, hellere end jeg vilde have, at nogen her i Huset skulde kende det Brevs Indhold. Jeg stoler paa, denne Samtale bliver mellem os!« Detektiven smilede. »De kan være fuldstændig sikker!
Jeg tænkte, at hvis De ikke kunde kende mig, saa var det neppe rimeligt, at nogen anden kunde. Deres egen Forklædning er fortræffelig; jeg lykønsker Dem til den. Med Hensyn til Deres Stilling, saa skal det antages, at De er min Sekretær. Men jeg vil give Dem nogle Vink paa Vejen; lad os komme af Sted!" "Men sig mig først, hvem er den Mand, som jeg antog for Dem?"
"Nej, Nina, men det maa være Talent, hvordan skal vi ellers maale det, hvorpaa skal vi ellers kende det? Det vilde dog være for uretfærdigt. Jeg forsikrer Dig, jeg har ikke plejet det, det er kommet, og saa saá jeg, at hele mit Liv, Moder og Fader og Ka " han vilde have sagt Kamilla "og alting var Indledning til det, og nu, nu tænker jeg slet ikke andet" ...
-Men det forstaar sig, ogsaa i Schweiz maa man jo nøje kende Mærkerne. Naar Tanterne kom tilbage, hvilte de. Det vil sige, at de sov to Timer, indsvøbte i Uldtæpper. -Lille Du, sagde Tante Bothilde, der er kun Uld. Franskmændene, der er Folk, som vil bevare sig rørige, har altid Uldmadratser. -Oven paa deres Springmadrats, sluttede hun efter et Sekunds Forløb.
Da sagde Jøderne til ham: "Det er os ikke tilladt at aflive nogen; " for at Jesu Ord skulde opfyldes, det, som han sagde, da han gav til Kende, hvilken Død han skulde dø. Da gik Pilatus igen ind i Borgen og kaldte på Jesus og sagde til ham: "Er du Jødernes Konge?" Jesus svarede: "Siger du dette af dig selv, eller have andre sagt dig det om mig?"
Han havde hævet Hovedet en Kende og stirrede nu mod Jorden lidt foran Mandslingen. Om han nu kastede sig over Manden der og slyngede ham ud over Æggen ned i Havet. Aldrig, aldrig vilde noget Menneske faa at vide, at han var Tyv. Han vidste, at den Mand vilde sprede det rundt i Bygden. I Morgen vilde de alle vide det, og saa havde han mistet alt.
Han opgav mig Navnet paa en Pige, som han havde lært at kende i en Have, der hedder Vauxhall, og jeg for min Del fortalte ham om lille Coralie ved Operaen. Han tog en Haarlok frem fra Brystet, og jeg et Strømpebaand.
Have de forfulgt mig, ville de også forfølge eder; have de holdt mit Ord, ville de også holde eders. Men alt dette ville de gøre imod eder for mit Navns Skyld, fordi de ikke kende den, som sendte mig. Dersom jeg ikke var kommen og havde talt til dem, havde de ikke Synd; men nu have de ingen Undskyldning for deres Synd. Den, som hader mig, hader også min Fader.
Hun sagde ikke hvilke begge Dele, men aa! det vidste jeg. "Saa tror De altsaa, at Hr. Carruthers vil blive en god Ægtemand?" spurgte jeg. "De vil aldrig rigtig lære Christopher at kende. Jeg er kommet sammen med ham i mange Aar. De vil aldrig kunne føle, at han siger Dem den hele Sandhed om noget som helst.
Jeg stak efter ham med min Sabel, men han slap fra mig og flygtede hurtigt bort, idet han sprang som et Dyr over den maanebelyste Skovslette. Men han skulde ikke undgaa mig paa den Maade. Jeg vidste, at Morderens Dolk havde fuldført sit Værk. Selv om jeg var ung, havde jeg set tilstrækkeligt af Krigen til at kende et dødeligt Saar. Jeg tøvede blot et Øjeblik for at berøre den kolde Haand. "Sire!
Dagens Ord
Andre Ser