United States or Sri Lanka ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var rart ... For jeg trænger til Musik, sagde hun og gik ind. Fru Mourier blev siddende. Bladene i hendes "Edition Peters" blev liggende urørte. Hun tænkte paa, at det var godt, at Mourier endelig kom nu til Selskabet for Aline. For Fru Mourier vidste ikke rigtig, hvordan det stod til med Kate. Det ringede, og det var Fru von Eichbaum.
Hun nikkede igen og satte Hesten i Vej: -Hun er egentlig sød, sagde hun, mens de travede. -Ja, sagde Karl langsomt: hun er saa køn, naar hun er bedrøvet. Kate lo: Gud, hvor det ligner Dem. Er hun ikke køn, naar hun er glad? -Næ, sagde Karl. -Og hvorfor? Karl red lidt: Hun er vel ikke vant til det, sagde han saa og nikkede.
Kate nikkede igen med Rideslæbet over sin Arm: Voila l'Eglise triomphante , sagde hun og skød Læberne frem; hun havde faaet den Vane efter Karl. -Ja, dér har vi s'gu Tanterne, sagde Karl. Han gik med begge Hænder i Ridebukserne, mens de slentrede videre. Men pludselig vendte Kate om og ruskede i Ventesalsdøren. -Jeg vil skam se dem, sagde hun.
-Kære Vilhelmine, sagde Fru von Eichbaum: at vi nu har Dig her. Hendes Stemme rent skælvede. Fru von Eichbaum blev altid saa let bevæget, naar hun igen mødte "dem fra hendes Ungdom". -Og roligt Vejr har I haft over Bælterne, sagde hun. -Dejligt, Du, dejligt ... Jeg sad paa Dækket med min Kaffe, mens Kate fodrede Maagerne.
Kate trak Armene og Skuldrene op, saa alle Sølvringene raslede: Naa, ja ja, det kan vi jo altid ordne. Fru von Eichbaum, der holdt sig lidt rankt, vendte sig til Jomfruen og sagde: -Vil Jomfru Thora saa foreløbig lægge Tøjet herind. Fru von Eichbaum havde, uvist af hvilken Grund, under Køreturen besluttet at benævne Jomfru Viktoria Thora.
Admiralinden udtalte sig endnu ikke om Begivenheden, men sagde: -Kate Mourier bliver no'et svær. Fanny, der gennem Vognvinduet betragtede Kate og Karl, som modtog deres Rideheste af Manden, der havde holdt dem, sagde, uden nogen Forklaring: Hun er en Tøs. Fanny havde hørt Kates Bemærkning om Hofmassagen.
-Og dejligt for Kate med Grønningen hun, som ri'er. Generalinden nikkede: -Hun ri'er superbt, sagde hun. Og lidt efter sagde hun, seende ud paa Vandet: -Ganske Vilhelmines Figur fra Ungdommen. Søstrene talte om andre Ting. Den Søndag blev den sidste varme Dag i Aaret.
Han bli'er en god Ægtemand. -Er De vis paa det? sagde Karl, der var kommen hen mellem Fru Mourier og Kate, og han rynkede Næsen. -Hm, hvad hører der til en god Ægtemand? sagde Kate. -At han skal være et rigtigt Mandfolk, sagde Karl. Kate saá op, og der kom noget i hendes Øjne, et kort Nu, som gjorde, at Karl ligesom rykkede hendes Stoleryg lidt nærmere.
Da Toget kom ind foran Perronen, stak der et ret fyldigt og blondt Ansigt ud af en første Klasses Kupé. Det var Frøken Kate. -Der er de, sagde hun. Hun havde set de to Søstre, der viftede med Lommetørklæder, akkurat i Højde med deres Ansigter. Fru Mourier og Frøken Kate kom ud af Kupéen og der blev trykket Hænder og de tre Ungdomsveninder kyssedes, mens de alle tre havde Taarer i Øjnene.
Hun spiste ellers ikke saa gerne deroppe paa Grund af Hundene. -Du, sagde hun til Generalinden: de Dyr, man faar ikke sin rette Madro. Men idag blev hun i Anledning af Nyheden. -Naa, sagde Kate, saa er det jo gjort. Men Engelholm vilde rigtignok have været stadseligere.
Dagens Ord