Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. juni 2025
Jeg takker Dem for Deres Kammeratskab og for den Trofasthed, De har vist mig paa hele Rejsen. Jeg tror, at jeg ikke kan sige Dem nogen større Kompliment end den, at jeg ikke kunde have ønsket mig en bedre Kammerat. Deres hengivne Nikola." Det var det hele.
Dette var en meget ubehagelig Opdagelse, thi, som Kaptajnen vel vidste, vilde Hvalen nu forsvare sig med dobbelt Raseri, ikke alene for sin egen Skyld, men ogsaa for at beskærme sin "Lille" om man ellers kan bruge det Udtryk om en Kammerat paa i det mindste ti Alens Længde. Moderen var et usædvanlig stort Eksemplar af en Finhval, og maalte mindst fyrretyve Alen fra Hoved til Hale.
Alle hans professionelle Instinkter var øjeblikkelig vakte, og han skyndte sig forud, fulgt af alle Søfolkene. "Den sprøjter baade Vand og Damp op," sagde Dick, der havde taget Dyret kritisk i Kikkerten. "Mon det ikke skulde være en Finhval? Men en gevaldig Kammerat maa det da være." "Halvfjersinstyve Fod i det mindste!" bejaede Kaptajnen fornøjet.
"Hold Modet oppe, Kammerat!" sagde jeg, "jeg har set Folk med værre Saar, der endda er komne over det." "Nej! Nej!" hviskede han, "det er snart forbi." Han lagde sin Haand paa min, da han talte, og jeg saa, at hans Tungespids allerede var blaa. "Jeg har vigtige Papirer her i min Frakke, som De hurtigst maa bringe til Prinsen af Sachsen-Feldstein paa hans Slot ved Hof.
„Fortælle skal jeg gerne, ikke om mine egne Ture, men om min Kammerat Ové's Fangstture; dem kender jeg, for vi var altid sammen siden vor første Ungdom.“ „Fulgtes I altid ad, Ové og du?“ „Ja, vi veg aldrig fra hinanden, saa længe han levede; han var jo min Fangstkammerat.“ „Men saa bliver det jo ogsaa om dine egne Fangstrejser, du kommer til at fortælle.“
Men hendes Naade blev ved at læse stirrende i Brevet, ubevægelig: Det er med oprigtig Sorg jeg bringer Budskabet om Løjtnant von Waldecks saa pludselige Død. Hans Fader som ved Gravelotte heltemodig gav sit Blod for Fædrelandet, var min Ungdoms Kammerat. Det synes, som om nylig en Del af Løjtnant von Waldecks Gjæld var betalt ved Slægtninges Hjælp; men den større Del har vel truet uafvendelig.
Og nu nu var han blevet Præst paa Lyø. Som om min gamle Kammerat gjættede mine Tanker, sagde han: -Ja min Ven der kan hænde meget i otte Aar. -Ja der kan hænde meget. Vi sad lidt tavse, saa sagde han: -At Fader døde, hørte du vel det var vist kort efter, du var rejst. -Ja jeg hørte det helt kort. -Det var et sørgeligt Dødsfald han vilde jo ikke overleve Ulykken. Jeg vidste intet at sige.
Saa klart og pludselig slog Visheden ned over ham, at det blev lyst i Mørket omkring ham, og han saa tydeligt i Lyset sin Kammerat ligge næsegrus kastet til Jorden foran sig. Da rejste han sig og raabte om Hjælp. Raabte og skreg ud i Mørket, som vilde han sprænge sine Lunger. Og han lyttede og spejdede ud i Mørket. Og Haarene paa hans Hoved reiste sig.
Der var i en Baggaard i Byen nylig blevet indrettet et lille katolsk Kapel; der havde været Snedkerværksted før, og det hele var lavt cg uanseligt; hele Hjorden, som havde to Hyrder, bestod af fem fattige Familier, hvis Børn Præsterne underviste gratis. En Eftermiddag gik William derind med en Kammerat.
Min Kammerat var foran mig i den snævre Passage mellem Bordet og Væggen, saa at jeg kun kunde se til og ikke var i Stand til at hjælpe ham. Fyren vidste, hvorledes han skulde haandtere sine Vaaben og var ilter og paagaaende som en Vildkat, men paa den snævre Plads gav Baronens Størrelse og Kræfter denne en betydelig Fordel. Ved Siden af var han en glimrende Fægter.
Dagens Ord
Andre Ser