United States or United Kingdom ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og da han løftede Hovedet, saa Ellen, at han havde Taarer i Øinene. Greven blev nogle Øieblikke tilbage. Han er en skikkelig Dreng, sagde han. Og han har virkelig voxet sig køn synes Du ikke? Ellen havde ikke hørt hvad han sagde. Hun stansede paa sin Vei forbi Sofaen. -Tror Du, tror Du egenlig det var rigtigt at tage ham med i Theatret ...? -Hvorfor dog?
Hun stod lidt med et af Plantens Blade mellem sine Fingre. -Men er den da ikke køn, sagde hun saa og smilte. Hun gik op ad Trappen og ind paa første Sal. Frøken Petersen sad og hæklede under det store Vindu, hvor Solen lyste paa Blomsterne. De fire var paa Kælderarbejde, og inde paa "Salen" laa de to Gamle, hvide og stille, ved Siden af hinanden i deres Senge. -Hvor her er hyggeligt, sagde Ida.
Pludselig lo han, og det var den dybe naadige Latter fra gamle Dage, han var kommen til at tænke paa den unge Kvinde, som Ditlev Brokdorp listede ind til ham her for elleve Aar siden, da han havde lagt sig til Sengs og ikke vilde staa op. Han havde unægtelig været lykkelig ved Pigen, som ogsaa var virkelig køn. Men det var syndigt, det var en grov Overtrædelse.
Thi Ellen havde ingen Egenskaber, som kunde forsone hendes eget Køn med hendes Skønhed: hun viste ikke megen Fortrolighed mod nogen, hun var ikke meget blød i sit Væsen og hun havde ingen uadskillige Veninder.
Lige da han begyndte, havde han løftet Stemmen noget højere for at vise den, men han havde straks sænket den igen det var ligesom noget sprang i den, og han blev helt forskrækket. Knælende laa han, med oprejst Pande og Hænderne foldede ind imod sit Bryst. Øjnene lyste, og Stemmen bar Ordene som en inderlig Lovsang. Gerson syntes, han var ligefrem køn, og kunde "s'gu ikke forstaa 'et".
Frøken Kjær havde støttet sit Hoved til hendes Skulder: Jylland! Du er Hovedlandet, Højland med Skov-Ensomhed! Vildt i Vest med Klittag Sandet Løfter sig i Bjerges Sted. Østersø og Nordhavs Vand Favnes over Skagens Strand. -Den er s'gu køn, sagde Qvam, da Ida holdt op; men Karl talte ikke, han stirrede bare paa hendes Ansigt. -Kom nu, Eichbaum, sagde Qvam: nu skal der, Herren hjælpe mig, danses.
Men da hans Ryg forsvandt i Døren, kunde man se, at den havde faaet endnu et Knæk. Hun var 20 Aar og dansede midt i en lang Række af Piger, thi i Dansestuen er det som i Kirken, at Mænd og Kvinder som Regel afsondrer sig fra hinanden. Han var køn, syntes hun, den fremmede; en fremmed er ofte køn.
Jeg har fortalt mig selv, hvor køn han er og hvor jeg syntes godt om ham paa Branches men det var før ja, jeg kan lige saa godt skrive det før Lord Robert kom. Naa, nu sidder han og Lady Ver og taler sammen i en hyggelig Sofa, i en stor, oplyst Dagligstue, og aa! jeg vilde ønske, jeg aldrig havde sluttet den Overenskomst med hende saa maaske jeg nu naa Søndag Eftermiddag. Nej!
Dagens Ord