Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 7. juni 2025


Det var nu 50 Aar, siden jeg var bleven udnævnt til Medlem af Selskabet. Selskabets Præsident, Julius Thomsen, der ved Sygdom var forhindret fra personlig at møde, tilsendte mig i den Anledning en Lykønskningsskrivelse, som blev oplæst i Selskabet. Den sidste Del af mit Liv har for en stor Del været optaget af Planer, hvis Udførelse skulde overlades Andre.

H. G. Zeuthen. H. Scharling. P. Madsen. Will. Scharling. H. Matzen. Deuntzer. Saxtorph. C. Reisz. Christian Bohr. A. F. Mehren. E. Holm. V. Fausbøll. Wimmer. Joh. Steenstrup. Julius Thomsen. Thiele. Mit Liv i Studenterdagene havde været indskrænket til Studerekammeret og til Omgang med den Kreds af aandsbeslægtede Venner, jeg havde sluttet mig til.

Karl skød Læben frem: -Hm, den sidste Sommer, de var paa "Bakken", var det Aar, da Idas Moder døde. Det bankede paa Døren, og Julius kom ind med en Flaske paa en Bakke. -Fruen bad mig sætte Madeira'en her ind, sagde han. Karl nikkede, mens han skænkede sig et Glas: Madeira'en var god. Den kom s'gu fra Stedet. Fru von Eichbaums Madeira blev taget hjem af Søofficererne i Familien.

-Julius, der dækkes til to, sagde Fru von Eichbaum, der gik ind i Dagligstuen. Fru von Eichbaum ventede til Frokost Generalinden ind fra Landstedet. Generalinden blev altid paa Landstedet til langt ind i November. Efteraarsluften gjorde hende godt, for baade hun og Søsteren led af Tørhed i Huden. -Og, sagde hun til sin Søster, saa er man desuden selv med, Du, at faa alle Havesager i Hus.

Julius kom ind med Druerne og Madeiraen, som de nød mellem to Rubberter, mens de talte om gamle Dage, om "Ludvigsbakke" og om gamle Brandt: Han var en fortræffelig Mand, sagde Fru von Eichbaum. Karl løftede sit Glas. -Ja, sagde han: byder vi saa Frøken Brandt Velkommen.... -Det maa vi, sagde Fru von Eichbaum: det var rigtig rart at se Dem.

Men da det var besluttet, at vi skulde afsejle til Italien, overgave de både Paulus og nogle andre Fanger til en Høvedsmand ved Navn Julius af den kejserlige Afdeling. Vi gik da om Bord et adramyttisk Skib, som skulde til Stederne langs med Asiens Kyster, og vi sejlede af Sted; og Aristarkus, en Makedonier fra Thessalonika, var med os. Og den næste Dag anløb vi Sidon.

Han læste sagte nogle Sider: "Noget er der i det," sagde han saa, "noget er der i'et." Han slog om paa det sidste Blad: Nej, Frue, han vil sejre Fruen Tror De, vi tør haabe? Professoren Sikkert. Ungdommen bærer altid Julius Cæsars Lykke. Hoff lukkede Bogen: "Er Du ironisk?" spurgte han. "Jeg véd ikke rigtig." William tav lidt. "Eller ogsaa er det Resignation," sagde han.

Og Niels Tjener grinte og aabnede Dørene til Spisesalen. Hendes Naade og Baronen sad allerede ved Bordet og ventede. De talte ikke sammen og undgik at se paa hinanden. Og Drengen Julius, som stod med Ryggen til henne ved Anretterbordet, turde næppe trække sit lille Vejr af Frygt for at nedkalde Himlens Lyn over sit vandkæmmede Hoved.

Fru von Eichbaum var, væbnet med Handsker med afklippede Fingre, blevet færdig med Lamperne, og Julius, i Brunelsstøvler, gled ud og ind og stillede dem paa Plads. Lamperne var Fru von Eichbaums eneste huslige Syssel som hos hendes Søster Generalinden. Det var saadan i Slægten: Lamperne behandlede de selv, som var de et Stykke af Familien.

Karl blev ved at være i godt Humør og at snakke, og inde i Dagligstuen sagde han: -Vil Mo'r la' mig drikke Kaffe herinde? Fru von Eichbaum lukkede hurtigt Døren til Spisestuen op igen: -Julius, Herren drikker Kaffe herinde, sagde hun med en klar Stemme. -Du ryger da? sagde hun.

Dagens Ord

carpathica

Andre Ser