Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 9. juni 2025
Det gik der megen Snak om, han forsvandt lige før Jul, Andendagen efter sit Bryllup, og lod sig ikke siden se. Det var en forstyrret Historie, der gik Ord af Besvimelserne i Familjen; Sigrid kom til at sidde for tidlig Enke. Den der tog sig Sagen mindst nær, og tillige mest, var Axel, den angerløse. Det hang saa enkelt sammen for hans vedkommende, og dog var det ham en vidtløftig Historie.
Kollegerne ønskede hinanden "Glædelig Jul" langs ad Linjen. Bai gik til og fra og svarede. -Hils fra mig, sagde Katinka. -Glædelig Jul fra Mundstrup, sagde Bai fra Apparatet. -Ja, sagde Frøken Jensen, det er det, jeg siger til mine Elevere: vor Tid har ophævet Rummet, siger jeg saa tidt til dem. Ved Æbleskiverne blev Frøken Jensen livlig.
Jeg ønskede det halvveis og begyndte at glide over i et mindre »selskabeligt« Forhold. Det var lige efter Jul den fjerde, efter at jeg havde forladt Dresden. Saa var det en Aften, at jeg paa en Koncert af en Ven blev præsenteret for en tydsk Musiker, som vel kunde være et Par Aar ældre end jeg, maaske ogsaa mer.
Hvide Hus, min Barndoms hvide Hus saadan var hun, som var din Sjæl. Men Efteraaret gik og det led mod Jul. Moderen og Skolelærerens Tine sad længe oppe, og Børnene fik Svedsker for at gaa tidlig i Seng. Den gamle Karet rullede hver anden Dag op for Døren, og hele Gangen var fuld af Fodposer. Der skulde være saa mange Fodposer, naar Moderen skulde køre.
-Jeg holder jo ikke af det, sagde Fru Adolf hun havde den Vane at trække Folk hen i Krogene for at lette sit Hjerte lidt, naar Konstantin gik ud af Stuen jeg holder ikke af det ... det »Elektro« ... Vi spiste med Jern. Hr. Berg, til den Dag, vi havde »ægte« ... Adolf gav mig tre Gafler hver Jul, til vi havde atten....
Vejret lindede af, og Regnen strømmede, rigtig en trist Tid i den øde Egn. Det var Jul et Par Dage efter Travlheden i Gaard og Hus var ligesom hæmmet, man talte sindigt og lavmælt om de otte, som gik bort paa den strænge Kyst, lige for Øjnene af Redningsfolkene. Og den niende hvordan var mon #han# tilpas, naar han rigtig kom til Besindelse ovre paa Ringkøbing Sygehus. Dèr laa han. Hvem var han?
Naar Frøken Abel var arriveret, varede det ikke saa længe, inden Forvalter Huus brød op. -Der var ikke Plads til saa mange i en Stue, hvor Frøken Ida var, sagde han. Det blev henimod Jul. Huus tog en Gang om Ugen til Randers i Forretninger. Han havde altid noget at besørge for Fru Bai, Bai maatte ikke høre det. De to hviskede ene inde i Dagligstuen i lange Tider, naar Huus var kommet med Toget.
-Det er, naar det nærmer sig Jul man har saa rædsom travlt ... Aa, De tillader vel, Hr. Huus ... at jeg kommer forbi. Frøken Abel kom ind i Sofaen: Dejligt at sidde, sagde hun. Men hun sad ikke længe. Der var altfor meget, hun maatte beundre. Frøken Ida Abel var saa ungdommelig henrykt. -Gud, det lille Tæppe.... Frøken Abel maatte ud at føle paa det lille Tæppe. -Aa, Hr.
Dagens Ord
Andre Ser