Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. juni 2025
Josef Kaim stod og følte paa Stenene, der sad i Krans rundt om Staven. -Det er et Scepter, sagde Maria Carolina. -Det har tilhørt Maria Stuart. Det gav et Sæt i Josef Kaim: Maria Stuart, sagde han. Han gik til Vinduet med Sceptret i Haanden. Det var næsten mørkt, saa de knap saa' hinandens Ansigter, skønt de stod sammen tæt ved Vinduet.
Josef Kaim holdt det lille Scepter ud fra sig i Haanden, og blev ved at se paa det. Inde i Spisesalen havde Komikeren "sagt noget" igen. De andre lo op. -De tager fra os, Hr. Kaim, sagde Hendes Højhed sagtere, som man taler i Mørke. -Ja, sagde han, til Dresden. Han blev ved at staa med Sceptret, -Ja, sagde han. Hvad hjalp #det# hende? Han talte dybere, med den mærkelige mørke Stemmeklang.
Hun følte en sky Forbavselse, en beklemt Modvillie, der ikke vidste, mod hvem den skulde vende sig. Og hun blev siddende, som en Døv, der kæmper for at høre, og stirrede paa disse Mennesker. Josef Kaims Stemme lød gennem alle de andres. Undertiden lød den ogsaa smeltende mildt, smigrende blød som Musik som naar Don Karlos talte til Dronningen.
Maria Carolina holdt sig i et Nu mod Væggen, før hun i Spisesalen drak et sidste Glas med sine Gæster. Selskabet tog bort. Ned ad Bjergvejen hørte man dets Latter og Sang. -Grim er hun, sagde Josef Kaim. Men en køn Stemme har hun mærkeligt til blødt Organ saa "følt" det lyder.... Maria Carolina stod i Karnappen. Hun havde slaaet Vinduet op. Over Højder og Dal var det Nat.
Men da de vare dragne bort, se, da viser en Herrens Engel sig i en Drøm for Josef og siger: "Stå op, og tag Barnet og dets Moder med dig og fly til Ægypten og bliv der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil søge efter Barnet for at dræbe det." Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig om Natten og drog bort til Ægypten.
Intendanten talte om den nye Sæson og Fornyelse af Engagementer. -Hr. Josef Kaim har Tilbud fra Dresden, sagde Hr. Intendanten. Han sad vis-à-vis Hendes Højhed. -Saa rejser han vel, sagde Hans Højhed Hertugen. -Han stiller store Fordringer, sagde Intendanten. Hans Højhed Hertugen tog Karpe. #Meget# store....
Naar Skuespillerne svarede, hviskede de ærbødigt. Lidt efter lidt kom de ind i Situationen, men de havde lidt for sirlige Buk og stærkt interesserede Udtryk med store Øjne. Damerne sagde smaa, forskelligtbetonede: Aa foran alle Genstandene. Josef Kaim drev af bag de andre ... Han standsede ved Vinduerne, i Karnappen blev han staaende.
Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina var lidt ubarmhjertig mod Borgerforeningens Buket: Der faldt under Sangforeningens Sang det ene Blad efter det andet ned for hendes Stol. Hr. von Pøllnitz lagde Armene overkors ved sin Tombola: Hr. Hofskuespiller Josef Kaim kom frem i Kjole og hvidt. Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina hilste ved at bøje Ansigtet ned over Borgerforeningens Buket. Hr.
Den højre Haand presset ind mod Brystet en tyk Haand i en klemt hvid Handske og strakte Hals og hvor var han varm.... Hendes Højhed saa atter stift ned paa de store Fødder. Det var forbi, og Hr. Josef Kaim bukkede. Der applauderedes livligt i Salen. Hr. von Pøllnitz strakte Armene langt frem i Højde med sit Hoved og klappede heftigt. Hendes Højhed Protektricen rejste sig hurtigt.
Josef Kaim deklamerede "Sangerens Forbandelse". Han havde hængende Skuldre i en flunkende ny Kjole. Skjorten skød sig under Anstrængelsen op og stod ud af Vesten, og Hr. Kaim trak den ned mellem hvert Vers. Hr. Kaim deklamerede lidt slettere end Alverden. Fru von Pøllnitz sad paa reserveret Plads. Hun havde Næseklemmer paa og saa uafbrudt paa Prinsessen.
Dagens Ord
Andre Ser