Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. juni 2025
Det er forresten ikke altid saa rart med disse Fremmede, navnlig til Omgang for saadan et stakkels uerfarent Pigebarn, bemærkede han og stoppede Asken ned i Pibehovedet. Saa ? spurgte jeg opmærksomt. Hvordan mener De det? Naa ja, man veed jo ikke rigtig, hvem man har at gjøre med, og det kan jo føre til et og andet, der ikke er, som det skulde være. Har Frøken Jagemann da oplevet noget saadant?
Jeg var i disse Dage saa overtroisk som en gammel Kjælling, fordi kun mine Forhold existerede, og Alt maatte have Betydning for dem. Fru Jagemann sad i sin Stol og halvsov med aabne Øine; hun forstod Intet af, hvad der bevægede os, men mumlede mekanisk: Allerkjæreste Ak Gud, ja det kan man rigtignok kalde Talent.
Dette Spørgsmaal henvendte jeg til Ingen anden end Frøken Jagemann. Hun sad ikke paa Bænken, paa hvilken overhovedet intet Menneske kunde sidde, men maaske nok en Gud, der vel er af et lettere Stof. Den unge Pige havde foretrukket et solidere Sæde: en stor Klippeblok, der paa den anden Side af Stien skjød sig langt frem over den kraftige, sprudlende Bæk.
Nu vidste jeg, hvem jeg havde for mig: det var hendes første halvt-barnlige Kjærlighed, den Musiker, som Stephensen havde seet hende give Afskedskysset. »Og det var hos dem jeg kom,« sagde jeg; »det vil sige, Jagemann var død, det var hos Fruen og Datteren.« »Minna, det var en smuk Pige!« Vi stirrede begge ned i vore Glas, som om vi med Heine saae Alt deri
Han smilede: »Har De maaske ogsaa boet dèr? det var et underligt Træf!« »Nei, boet dèr har jeg just ikke, men jeg havde dèr min jevnlige Gang jeg kom til en Familie dèr.« »Ja saa! Hm! .... i disse Smaagader kjender jo Alle hinanden, maaske har De tilfældigvis hørt Noget om de Folk, som jeg logerede hos, det var en Gymnasiallærer .« »Jagemann!« udbrød jeg.
Hertz, om at være mere økonomisk overfor tjenende Aander. Hvad var der altsaa at gjøre? Skulde jeg maaske helst betro mig til Frøken Jagemann selv og anmode hende om ikke at kjende det mindste til mig? I Begyndelsen syntes dette Indfald mig ganske umuligt, snart forekom det mig mindre afskrækkende og tilsidst saa tillokkende, at jeg ikke engang længer fortrød min Dumhed.
Ak ja! udbrød Fru Jagemann, Verden er rigtignok gaaet frem, siden jeg var ung! Photographien er en mageløs Opfindelse, og den ligner jo ogsaa allerbedst. Minna trak paa Smilebaandet ved dette Apropos, der ikke anede, at det stod saa lidt i Harmoni med de Betragtninger, som det mente at slutte sig til.
Modgang det var ikke for salig Jagemann. Han var en dygtig Spiller, husker jeg. Dygtig, ja, det maa De nok sige, han var saamænd dygtig til Alt, hvad han foretog sig, var salig Jagemann .... Men det er ligesom i Spil hvad hjælper det, naar man ingen gode Kort faar? »Eller har en enfoldig Makker,« tænkte jeg.
De er virkelig altfor venlig jeg veed sandelig ikke maaske for Selskabs Skyld men kun et lille Glas. .... Ja, De kan vel drikke mange Glas, unge Mennesker salig Jagemann var ogsaa en stærk Øldrikker fra Studenterdagene af, veed De. .... Drikker de ogsaa meget Øl hos Dem i Danmark? Forgjæves søgte jeg at faa en fornuftig Samtale i Stand, medens vi drak vort Øl.
Fru Jagemann var forlængst flyttet derfra, og Folk i Huset vidste ikke længer, hvor hun boede. Jeg kastede et vemodigt Blik paa Lysthuset i den lille Have hvor Alt var uforandret og gik hen i »Zur Katze« for at spørge, om Enkefru Jagemann ikke kom der mer. Her vidste de bedre Besked: Minnas Moder var død for et Par Aar siden.
Dagens Ord
Andre Ser