Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 17. oktober 2025
Hans Øjne hviler paa Dem, og selv om det kun er lidet, De kan virke til hans Fortræd, kan De dog ødelægge Dem selv. I dette Øjeblik gaar han over Rhinen med to hundrede tusinde Mand. Enhver Fæstning i Landet er i hans Hænder. Han vil være her om en Uge, og saafremt De da har spillet under Dække med hans Fjender, saa Gud hjælpe Dem og Deres Folk.
I Øjeblikket er det imidlertid et diplomatisk Spørgsmaal, der foreligger, og De vil maaske tillade mig at danne mig mit eget Skøn om den Ting. Saa længe Ansvaret for Frankrigs Velfærd og Hensynet til Kejserens Sikkerhed hviler paa mine Skuldre, vil jeg bruge ethvert Middel, der kan fremme begge, selv om det sker imod Kejserens personlige Ønske. Jeg har den Ære at anbefale mig, Oberst de Lasalle!"
De er smaa, uden Glands, af ubestemmelig Farve, men der er i dem dette ejendommelige dybe Blik, der ligesom seer igjennem den, de hviler paa. Naar man vil huske Ansigtet, er det kun dem, man mindes: det Hjertelige, næsten Bløde i dem, som dog, synes man, ved en ganske lille Nuance maatte kunne blive strengt ogsaa, deres forunderlig rolige Klarhed fremfor Alt.
Forsaavidt de gamle Adelsslægter virkelig existerer længer man hører saa lidt til dem, at man har Grund til at tvivle derom er det i hvert Fald saa godt, som om de ikke existerede. De venter paa deres hvide Faneridder i Tornerosepalaier, hvor de hviler saa blødt i Spindelvæv og sover en saa sød Søvn, at det vilde være Synd, om Vorherre ikke blidt lod den glide over til at blive evig.
-Ja, sagde Ladyen, jeg kan endnu et. Og i den samme Stilling, uden at røre sig, sagde hun, og hendes Altstemme farvedes blødere: Naar i de lange Nætter jeg ensom hviler og ingen ser mit Ansigt og ingen mine Øjne, der er tørre da tænker jeg: Hvis jeg var død. vilde Du dog komme og knæle ned, der hvor jeg hvilte, og min Haand, som Du nu skyer, vilde Du tage, nu, den var kold, og ind i mit Øre, der ej kunde høre mer, vilde Du hviske, in Stemme fra den Gang: Hvor jeg dog elskede Dig ... Og den Døde vilde smile.
Selv vore indfødte danske Stauder ude i Naturen faar jo i Reglen nogen Dækning af nedfaldende Løv, vissent Græs, og i hvert Fald danner deres egen Top jo noget Dække. De Stauder, der helt forsvinder fra Jordens Overflade, som Lilier, Incarvillea, Pæoner, Aconitum og mange flere, dækkes lettest ved et godt tykt Lag gammel Gødning over Stedet, hvor de hviler.
I elskede! undrer eder ikke over den Ild, som brænder iblandt eder til eders Prøvelse, som om der hændtes eder noget underligt; men glæder eder i samme Mål, som I have Del i Kristi Lidelser, for at I også kunne glæde og fryde eder ved hans Herligheds Åbenbarelse. Dersom I hånes for Kristi Navns Skyld, ere I salige; thi Herlighedens og Guds Ånd hviler over eder.
Tiden fra 11-2 gaaer med Maaltider og Hviletid for Folkene, og fra 2-5 igjen Øvelser af samme Natur, som om Formiddagen. Vi have nævnt Reenlighed som en Befordrer af Mandskabets Sundhed, og der er derfor ikke nogen Mand i Skibet, uden at et vaagent Øie hviler paa ham i den Henseende.
De tav igen, fortsættende hver sine Betragtninger til Fru Adolf sagde sagtere: -Men Frøken, sagde hun hvor blev Pengene af? Frøken Hansen fo'r sig med Haanden over Øjnene i Mørket: Aa der skal jo meget til, sagde hun beroligende. -Ja ja, der skal meget til, svarede den gamle. Og paa Konstantin hviler det paa ham hviler det. -Ja, naar blot Kapitalen maa slaa til, sagde hun og rejste sig.
Ude i Rotunden glimter Springvandet i Solen som lysende Sølv. Man hviler tilbageslængt i alle Vogne, og langs Alléerne ser man Parasollernes Silketag i en lang Linie. Vognene glider den ene efter den anden, i en lang Række. Under Kastanierne rager Tjenerne op, ubevægelig, paa de høie Bukke, ranke og med korslagte Arme.
Dagens Ord
Andre Ser