Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 28. juni 2025
-Nej ... jeg kommer vel ned.... Der var kommet som en hastig Rodme over begges Ansigter; det kom der let nu, naar de talte med hinanden, ligesom sagtere, noget sky og helst, naar Tredjemand var tilstede. Tak , sagde Berg kun kort og gik ned, over Pladsen. Tine var indenom i Kroen for at tage Tinka med, da hun gik. -Jeg kommer gerne, min Pige, sagde Tinka og tog Sjal paa sig.
Han famlede uroligt omkring i det for at finde et Livstegn. Han kaldte Knøsen ved Navn, men fik intet Svar. Ikke en Trækning røbede, at hans Stemme blev hørt. Hvis han nu allerede var død? Hans Arm stivnede af Skræk, og han rev hastig Haanden til sig. Død. Død. Han sad og stirrede frem i Mørket, medens Stormen larmede, og Regnen sivede ned omkring ham. Saadan skulde det gaa.
Frederikke saa hurtig op: Mor tror mig ikke? spurgte hun; og hendes Øjne var flakkende og upaalidelige som Faderens undertiden var det Mor tror mig ikke ...? gentog hun. Fru Uldahl tog sig sammen: Jo, jo! sagde hun hastig vel tror jeg Dig, lille Frederikke, naturligvis tror jeg Dig! ... Men kom nu med ind til Dig selv og gaa i Seng. Saa taler vi videre om Sagen i Morgen. Du er altfor nervøs nu.
Nu saa forst Tinka paa hende ved Lyden af den ligesom dode Stemme og pludselig holdt hun inde: foran Bordet med den hvide Dug, hvor ingen havde spist, og Vaeggen med Bukkar om Spejlet og Tine selv, bleg som var hun uden Liv og Blod. -Tine, sagde hun angst og holdt inde paany. Det var som Tine forst rigtig horte nu, da hendes Navn blev naevnt; men hastig vendte hun atter Oret mod Vinduet.
Der gik blot en hastig Skaelven hen over Tines Ansigt og hun forsogte at smile som til et Ja. Officererne rejste sig fra Bordet, og, faamaelte, satte de sig rundtom og fulgte med Ojnene Rogen af deres Cigar.
Det er, fordi jeg synes, jeg ikke er god nok. God nok til hvad? Hans Stemme skælvede: Til at De skal holde saa meget af mig. De taug begge ... han lagde sin Haand paa hendes ... Og afbrudt sagde hun: -Carl De véd jo ... Og Blik i Blik sad de atter tause. Hun følte hans Haand brændte, og svimmel fornam hun, hans Aande var hastig som hendes. Saa slap hun hans Haand.
Hvor? og var ude, før man fik set sig om, mens Adolf hastig havde raabt noget til Spenner, der blev ene med Hr. Theodor Franz og Pianisten. Impressarioen saa´sig indigneret om: Ja saa gaar vi vel, sagde han med Værdighed. Hr. Spenner forklarede ham, at en nødvendig Samtale at en meget afgørende Samtale havde bortkaldt de Herrer, og Hr. Theodor Franz rejste dog sikkert ikke idag....
Saa løftede Fader Hovedet og sukkede og tog hastig fat paa et Brev. Jeg gik et Par Skridt, og han hørte mig og fo'r sammen. -Er det dig, sagde han barsk, hvad vil du? Jeg saa paa hans Ansigt, og jeg kjendte ham næppe igjen. Saa angstfuldt og sløvt et Blik paa samme Tid. -Men Fa'er, sagde jeg, Fa'er er der da ... intet Haab?
Tine sad ved Appels Seng, da Berg kom hun saa, hvor bleg han var: -Kan De gaa med mig en Timestid? sagde han lidt hastig. De traenger til Luft. -Er Vejret smukt, spurgte Appel. -Ja, svarede Berg og taenkte: Hvor hun har lidt. -Skinner Solen? -Ja. -Saa gaa dog saa gaa dog, sagde Appel. Og Tine rejste sig uden Ord.
Da Moderen var ude af Døren, spurgte Anders hastig, og han rødmede derved: Fandt Du saa Minka? Hans saa vredt til ham: Ja, hun var paa Mosegaarden naturligvis; hvor skulde hun ellers være! Anders' Øjne lyste af Glæde: Aa Gudskelov da! sagde han. Derpaa vedblev han Jeg vilde ha' været ud i Aftes og ledt efter Jer; men Mor vilde ikke ha' det.
Dagens Ord
Andre Ser