Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 16. juni 2025
Naar Hr. von Pöllnitz var færdig det varede Aar for Aar længere, inden Hr. von Pöllnitz blev færdig med "die Glocke" sagde Hendes Højhed: Det glæder mig.... Hun vilde sige mer og fandt ingenting og var generet af sine Arme Hendes Højhed stod altid, som om hun vilde gemme sine Arme, naar hun skulde sige noget og sagde igen: -Det glæder mig ... Det har som sædvanlig glædet mig meget....
Naar Talen var ude, stod Hendes Højhed lidt og vilde finde paa noget ... Saa sagde hun: -Jeg takker Dem ... Det har glædet mig ... Og gik, mens man altid stod og ventede, hun vilde sige noget mere. Men Hendes Højhed #havde# ikke mange Ord. En Gang imellem slog Hendes Højhed ogsaa Søm i en Skyttefane og nedlagde en Grundsten. Ellers gik Dag som Dag. Der var ingen Forandring.
-Goddag, min Ven, sagde han og rørte flygtigt Marschalindens Kind med sine Læber, som havde han set hende igaar og tyve Aars Fraværelse ikke var til for ham. -Hvor jeg havde glædet mig til at se Dig, sagde Marschalinden og følte sig pludselig forvirret eller som blev hun tom etsteds, i sit Hjerte.
Selv forstod Hansen-Maagerup sig jo ikke paa sin Vens Forsøg, og han havde aldrig anet, at de var af en saa uhyre Betydning. Men Journalisten havde gjort saa redeligt et Indtryk, at det var umuligt at nære nogen Mistillid til hans Ord. Siden den Dag havde han gaaet om og glædet sig som et Barn til den Overraskelse, der ventede Bøg ...
Bruce, at De har haft al den Ulejlighed; det vilde have glædet mig meget for min Ven Mc'Andrews Skyld at optage Dem i min Forretning; men uheldigvis er den omtalte Plads blevet besat for mindre end en Time siden." "Det var kedeligt," sagde jeg med et lille skuffet Suk. "Jeg er virkelig ogsaa meget uheldig; det er den trettende Plads, jeg forgæves har søgt, siden jeg kom til Shanghai."
Hun var flygtet herhen til noget neutralt; som til det, hvor ingen Uret kunde ske. Og tusind Gange, naar hun havde glædet sig ved hans Lykke, havde hun sagt til sig selv: -Mod dette Menneske gør du kun godt. Og det havde været hendes store Fryd i lang Tid. Hun vilde eie et Menneske, mod hvem hun kun gjorde vel, og ingen Skygge af Uret og ikke Gnist af Fordærv skulde komme til ham fra hende.
Og der stod de saa i Sne til Bugen og stirrede efter hende og kunde ikke komme til Vejret igen. Det Djævelskab! mumlede de Det Djævelskab til Beriderfrue! Hun jager nok Livet af sig selv engang! Og de kravlede møjsommeligt frem af Sneen, medens Toget rasede videre ... Det var Fastelavns Søndag. Hele Havslunde By havde Uger igennem glædet sig til denne Højtidsdag.
Jeg havde glædet mig til, at hun var kommen i disse Dage, hun havde nok spillet lidt for mig, Døren kunde staa paa Klem ind til Dagligstuen hun spiller saa kjønt. Jeg skyndte mig at forlade dette farlige Omraade, og fortalte om min Onkels Brev, der kaldte mig langt tidligere til England, end jeg havde ventet. Allerede i Løbet af Maaneden! udbrød Hertz.
-Vi har ogsaa glædet os til at se Dig, sagde Hendes Naade, der med Haanden bød Fru Harriette en Stol: -Og du er helt den samme. -Den samme ... Det var som om Ordet "den samme" kaldte Udtrykket tilbage i Marschalindens Øjne, hvor det nogle Sekunder havde været ligesom forsvundet. -Aa, ja, sagde hun: det kunde se saadan ud, naar man er i Overtøj.
Det var uden al Bitterhed og frit for hvert Spor af Sentimentalitet, værdigt og holdt i en rolig, sikker Tone, som jeg ikke havde tiltroet hende i en Sag, der satte saa mange Følelser og Minder i den stærkeste Bevægelse. Allerede mens vi vare sammen ude paa Landet, havde jeg undertiden glædet mig til at gaa med Minna i hendes egen smukke By, og jeg mindede hende nu om ikke at spilde Tiden.
Dagens Ord
Andre Ser