United States or French Polynesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Naa," sagde Nikola, "hvad Bud sender den gamle saa?" Som Svar tog Laohwan, der, som jeg snart opdagede, ikke ødslede med Ord, et Stykke Papir ud af sit Ærme, paa hvilket der var skrevet nogle kinesiske Ord. Nikola saá paa dem og rakte mig saa Sedlen. Der stod: "I Quong Shas Hus i de hundrede Trængslers Gade, Tientsin." Nikola vendte sig om til Laohwan.
Gaar du med ned ad Gaden, sagde han. -Nej jeg har lidt at gøre endnu, sagde Berg, han fulgte ham ud. Da de var kommet udenfor, sagde Lange med en Forstaaelsens Gebærde: Spørg, hvordan han derinde har syntes om det ... Man maa s'gu vide, hvad Populus mener, sagde han. Berg vidste, Arnoldsen mente intet. -Hvad bliver det forresten til med ham, gade Lange med sit tvivlende Udtryk og sagtere.
Erhard fulgte saa sløvt med lige til Adolfs Dør, hvor de sagde Farvel, og Gerster gik tilbage hostende, saa det lød hen gennem den hele Gade. Det var Adolfs værste Øjeblik paa hele Døgnet, naar han skulde have denne Gadedør op om Natten for at naa op ad Trappen og gaa ind gennem Forældrenes stille, forladte Stuer.
Og de tolv Porte vare tolv Perler, hver af Portene var af een Perle, og Stadens Gade var rent Guld som gennemsigtigt Glar. Og jeg så intet Tempel i den; thi dens Tempel er Herren, Gud, den almægtige, og Lammet. Og Staden trænger ikke til Sol eller Måne til at skinne for den; thi Guds Herlighed oplyste den, og Lammet var dens Lys.
Adolf vilde slaa Følge med hende, og det varede en halv Evighed, før de kom afsted, mens den gamle Frue blev ved at spørge med sin angstfyldte Stemme. -Hils, hils ham, havde hun raabt tilsidst, da de gik, ud over Gelænderet. Og saa havde Frøken Hansen maattet gaa, Gade op og Gade ned, med den gamle Herre, der ikke vilde slippe hende, men snakkede og angstfulde ganske som den gamle Frues.
Fra det Sted, hvor jeg havde passeret Skildvagten, til den Gade, hvor Laoyeh boede, var der omtrent en halv engelsk Mil, og for at naa den hurtigt, maatte jeg passere Benfleets Bolig. Man kan tænke sig, hvilke Tanker der optog min Hjerne, medens jeg stod i den stille Gade og betragtede Huset. Under dets Tag sov den Kvinde, som var alt i Verden for mig.
Han vendte Ansigtet mod vinduet, og idet han saa' ud over den lyse Gade, sagde han: -Ja, min Herre, her er »Stemning«, her forstaar man at nyde efter at have arbejdet. Og han blev ved at tale i sin ophidsede Tone, med store Haandbevægelser, slaaende ud mod Byen foran sig.
Hvor af dem byggede Luftkasteller og lagde Planer om at blive ene og fri for den anden, »saa det endelige kunde gaa og man blev sin egen Herre«. Adolf og Spenner vilde købe Martens ud samme Dag »den Prioritet blev ordnet«, og Martens løb Gade op og Gade ned og fortalte, at »han købte Historien kvit igen«, som han sagde til hvem, der vilde høre det. De blev ved at spise og drikke.
Bedst som han var optagen af sit Arbejde, kunde han springe op og gaa ud. Ofte blev han borte i Timevis. En Dag, da det hændte, listede Hansen-Maagerup sig efter ham. Han fulgte ham gennem den ene Gade efter den anden mest Sidegader, hvor han øjensynlig intet havde at gøre. For det meste gik han rask til, men undertiden kunde han blive staaende udenfor et eller andet Butiksvindue.
Han havde skrevet Baronens Navn efter Det havde været en blot Formalitet ... Hr. Olsen vidste godt, hvordan det hang sammen ... Men nu ... nu ... Nej, det kunde ikke ske! Og som forvildede Mennesker under en Ildebrand, naar Taget falder, fløj hans Tanker forvirret og raadløst til tusinde Sider for at søge en indbildt Hjælp. Han gik Gade op og Gade ned, frem og tilbage med bøjet Hoved.
Dagens Ord