Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 13. juni 2025
»De kom vel ogsaa tidt hos Renner i »Drei Raben«, mener jeg?« spurgte han i en aandsfraværende Tone. »Nei, jeg har kun været der en enkelt Gang. Maaske boede De i Nabolaget?« »Ja, lige tæt derved.« »Hvor?« foer det ud af mig mit Hjerte bankede stærkt. »Hvis De kan huske en lille Gade Röhrhofsgasse.« »Röhrhofsgasse!« gjentog jeg og stirrede paa ham.
Saa laa jeg dèr paa min Seng Sophaen var for radbrækkende og holdt Revue over disse tæt sammentrængte utallige Minder, som en døende Alexander, der tager Afsked med sine Soldater; de ledsagede mig som et Sørgefølge paa min Eftermiddags-Vandring, hvor nye Skarer sluttede sig til ved hver ny Gade, Vei og Gangsti, og da jeg endelig sov ind, var det i Skyggen af Gravvagtens Faner.
Stig saa op paa Deres Hest og lad os komme af Sted!" Jeg gik hen til min Pony, og da jeg var i Sadlen, red vi langsomt en efter en ud af Porten, ned ad den overfyldte Gade og hen imod Yung-Ho-Kung eller det store Lamatempel.
Han vidste vist ikke selv, at han sukkede et Par Gange, da han trak en Halvtredskrone-Seddel op af den Ruslæders Portemonnæ. Men inde i Drosken sagde han, for han vilde ligesom heller ikke skilles fra hende: -Nu ta'er vi hen i Lejligheden. -Men der er jo ikke istand, sagde Ida. -No'et er der vel paa Plads, sagde Karl, og han raabte Gade og Nummer ud til Kusken.
Og han sagde: "Se, her er jeg, Herre!" Og Herren sagde til ham: "Stå op, gå hen i den Gade, som kaldes den lige, og spørg i Judas's Hus efter en ved Navn Saulus fra Tarsus; thi se, han beder. Og han har i et Syn set en Mand, ved Navn Ananias, komme ind og lægge Hænderne på ham, for at han skulde blive seende."
Det blev ud paa Natten, før Frøken Agathe sov i sin jomfruelige Seng med Omhænget med de lyserøde Rosenknopper. -Naa Hjertet op i Livet. Adolf sagde i Centralbankens Port Farvel til Berg, der havde fulgt ham Alverden maatte »følge« Adolf nu, naar han blot skulde gaa ti Skridt ned ad en Gade.
-Tyve Aar ... Hr. von Pøllnitz tog sig til Panden og blev staaende et Øjeblik med udstrakt Arm, Fingrene udspilede, og med stirrende Øjne Kære Ven Naa skal De denne Vej? jeg følger Dem.... Hr. v. Pøllnitz gik Gade op og Gade ned. -Men der maa jo være Grunde, sagde han. Man skylder mig Grunde ... Man maa give mig Grunde....
Karr byggede sig en Villa i den lille, lune Dal mellem to høje, hvide Skjærgaardspynter, skrev om Stedet, fik sine Venner derud og propaganderede saa godt for det, at han nu, naar han kommer dertil, kan spadsere gjennem en lang Gade, der bærer hans Navn, og hvor de Handlende i deres Butiksvinduer har udstillet alle Paris's Luxusartikler.
Og han viste mig Livets Vands Flod, skinnende som Krystal, udvæld de fra Guds og Lammets Trone. Midt i dens Gade og på begge Sider af Floden voksede Livets Træ, som bar tolv Gange Frugt og gav hver Måned sin Frugt; og Bladene af Træet tjente til Lægedom for Folkeslagene.
"Det har jeg ogsaa skrevet til Nikola." "Vi rejser til Peking ved Daggry i Morgen, saa jeg maa sige Dem Farvel nu." "Ja, De tænker vel ikke paa at trække Dem tilbage?" "Nej, ikke Spor." "Naa, De er en modig Mand. Ja, ja, Farvel og god Lykke!" Jeg trykkede ham i Haanden i Gadedøren og gik saa ad Kineserbyen til igen. Da jeg forlod den Gade, i hvilken Villaen laa, slog Klokken tolv.
Dagens Ord
Andre Ser