Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. juni 2025
„Pas paa, at han ikke spytter dig!“ hørte jeg en sige, og en mere gemytligt anlagt foreslog mod Slutningen, at man som en ringe Anerkendelse for Anstrengelsen burde give „Manden derinde“ en lille Skraa. Under Forestillingen blev der naturligvis givet dem en Forklaring af Fænomenet, noget, som kun gjorde Forbavselsen endnu større.
Nu troede jeg selv, at det var et Menneske, vi havde hørt, et Spøgelse eller en Aand eller ... „Vi maa lige ned i Kløften,“ foreslog jeg. Anase blev staaende oppe paa Toppen. Han vilde holde Udkig i Tilfælde af, at nogen skulde forsøge at smutte uden om os. „Her! Der ser jeg hans Hule,“ raabte Anase ude af sig selv. „Kom nu bare ud, nu har vi fundet dig! Leg ikke længere Skjul!“
"Det er Blodet, det er galt med hun skyder for stærkt i Vejret, saa vil det ikke rigtig. Man skal bare ikke tage sig noget af det." Men da man var naaet ind i August uden at Forholdene forandrede sig, foreslog Flyge sin Svigermoder og Kæreste, at de skulde opgive deres Sommerlejlighed og flytte ind til Byen. Damerne gik med Glæde ind derpaa. Og faa Dage efter var Beslutningen sat i Værk.
„Hør, Eva, du skulde fortælle os om den Gang, „du smagte paa Døden“!“ foreslog en. „Saa skal du faa Kaffe af første Kog!“ føjede en anden til.
Efter at forskjellige Forsøg paa at rekonstruere Komiteen vare strandede, og man endelig var kommen til den Erkjendelse, at det var heldigst kun at være to eller høist tre om Arbeidet, foreslog Biskop Fog, at Professor theologiæ F. Buhl og jeg skulde overtage det, og Prof. Buhl erklærede sig villig dertil, hvis Slotspræst, Licent.
En Aften var Huus i godt Humør og foreslog de skulde gøre "Skovtur til det store Marked". Køre dertil i Vogn og raste i Skoven først, og saa se alle Herligheder paa Markedet. Bai var med til det. Og Turen blev bestemt. De Skulde køre om Morgenen tidligt, mens det endnu var køligt og først komme hjem den næste Nat eller Morgen. Bare Bais og Huus. Katinka havde travlt hele Dagen med at lave til.
Ministerens Regler bleve heftigt angrebne af C. St. Professor P. Hansen foreslog, at en mindre Kreds af danske Forfattere og Sprogmænd, der ønskede at bevare, hvad der kunde bevares af den traditionelle Retskrivning, skulde træde sammen for at arbeide i denne Retning. Efter dette Forslag samledes Amtmand Bille, Prof. P. Hansen, Prof. H. Scharling, Dr.
»Der er Stranding længer sønder,« bemærkede engang Fiskeren fra Vorupør. »Det #mærkes#, ja,« svarede den anden. »Hvor?« spurgte Holst. »Aa, det er ett godt at vide,« mente begge Fiskerne. »I Agger!« foreslog den ene. »Kan være,« tilføjede den anden. Mere blev der ikke talt i de ti Minutter, Pustet varede. »Naa, vi skulde nok afsted igen,« blev Fiskerne tilsidst enige om.
»Christopher kan godt skrive Vers«, sagde Emmy, »han har tidligere viist mig Digte, som han har skrevet.« »Og Frederik kan ogsaa rime«, sagde Andrea Margrethe, »saa Du kan faae Hjælp nok, naar Du først vil begynde.« »Ja hvorom skal vi da skrive?« spurgte Præsten. Det var vanskeligt nok at finde et Thema: den ene foreslog dette, den anden hint, men de foreslagne Æmner befandtes at være ubrugbare.
Jeg satte mig i en Krog, og Opvarteren, som havde #sin# Mening om min Morgenduelighed, foreslog »en Sodavand«. »Kaffe«, beordrede jeg barsk. Men der var endnu ikke gjort Ild paa, og jeg maatte vente. Det var en ægte skjøndt ikke behagelig Reisestemning, med Erindring om Hoteller, naar man skulde med Morgentoget.
Dagens Ord
Andre Ser