Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 14. juni 2025
-Det har han glemt, sagde Hendes Naade. -Jeg fik dem af Georg, sagde Sofie, der stadig stod i Mørket. -Saa faa dem af Excellencen selv, mens Georg melder, sagde Hendes Naade, som den, der giver en Ordre. Sofie blev staaende endnu, skønt der ikke taltes mer.
Baron Preben, der stod midt i Stuen, ret op og ned man havde det Indtryk, at stødte man til ham med en Albu, vilde han falde sagde: -Hvem? og saá paa Excellencen med Øjne, der intet saá. -I, sagde Hans Excellence, der bestandig stod støttet til Stolen. -I har jo redet. -Ja, svarede Preben, der ikke vidste hvad han selv sagde.
De bragte, mens de bestandig bevægede Mundene begge to, tusind Hilsener fra Slottet og fandt det dog dejligt at aande lidt i Byen og henrivende, at Moderen netop var inde, og dejligt, at Excellencen stadig var rask: -Altid den samme, sagde den ene af Kapothattene.
Excellencen vilde smække Vogndøren i, men Personen satte tilfældigt Albuen imellem: -Det var bare et Ord til Hans Excellence. -Hvad? Og Excellencen slap Vogndøren. -Excellencen véd jo nok, at jeg har haft den Forretning med Deres Hr. Excellences Søn. -Ja, ja. -Og nu var det ... Excellencen véd, at Deres Hr. Søn ...
Jorden bliver kold en Gang ligesom Mennesket. -Eller hvad har de for det? sagde han og saá pludselig op paa de mange Billeder paa Væggene: Der hænger de med deres Kæder, i deres Kaaber, som de Aktører de var og Excellencen gjorde en Bevægelse med sine Fødder, som rensede han sine Saaler hvad de vilde, blev det modsatte, og deres Gerninger er saa døde som de selv.
Konferensraaden, der af Smerte havde bidt i sin slagne Tunge sine Tænder havde han svarede ikke. Hans Excellence slap: -Og Benene? spurgte han. Konferensraaden, som var femten Aar yngre end Excellencen og opvokset under Familjelægens Ry, tog ikke det sunde Øje fra sit Bord, før Excellencen bøjede sig, som vilde han tage om hans Ben: -De er som de plejer, lallede han.
-Han skal aldrig mere ind, sagde han og Tungen slog frem af hans Mund for hvert Ord. -Det sker jo som Konferensraaden vil, sagde hun og, da hun tog Krykken ud af hans Haand, følte hun, han dirrede endnu. Hun betragtede ham fra Siden, som han sad dér i Lyset og hun havde nøjagtig det Blik i sine Øjne som Excellencen havde, da han betragtede sit Ur, mens han følte hans Puls.
Og Jomfru Villadsen satte sig, ved Døren, paa en Stol lige paa Kanten, for at hendes Fødder kunde naa Jorden. -Saa er det vel galt igen? -Ja, Deres Excellence. -Er det det gamle? spurgte Excellencen, der havde drejet Stolen helt og ikke tog Øjnene fra hende, mens han pludselig rankede sig i sin Stol. -Ja.
Ilden lyste mod den brunlige Paryk den havde saadan underlig opstaaende Kanter og Ansigtet, hvor Munden mellem hundrede Rynker mindede om en sammenfoldet Kniv. Excellencen hørte ham ikke. Han bragte Theen tilligemed Morgenavisen, og pludselig vendte Excellencen sig. -Lad hende sy det, sagde han og rakte Tjeneren de blaa Blade.
De talte hurtigt, snart den ene og snart den anden, om Vind og Vejr, mens ingen vidste, hvad de selv sagde, eller om Excellencen hørte efter. -Tak for Indbydelsen, sagde han pludselig, midt under Snakken. -Ja, vi tænkte, Du dog maaske vilde komme. Det var et Par af de Gamle, vi gerne vilde se, raabte Baronessen, der stadig spiste.
Dagens Ord
Andre Ser