Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 10. oktober 2025
Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud også herliggøre ham i sig, og han skal snart herliggøre ham. Børnlille! endnu en liden Stund er jeg hos eder. I skulle lede efter mig, og ligesom jeg sagde til Jøderne: "Hvor jeg går hen, kunne I ikke komme," siger jeg nu også til eder. Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre, at ligesom jeg elskede eder, skulle også I elske hverandre.
Og alle tre lod de sig plumpe ned i den sene Klover. De gik igen over Marken henimod Skoven, hvor de satte sig ved Braendestablen foran den lille Lysning; her var Sol endnu og ganske lunt. Haekletojerne kom frem af Lommen, og de smaasnakkede: -Det var svaert, saa de fra Ronhave korte til Bispens nu det var anden Gang. -Tredje var det i to Uger.
Men Regissørens Klokke gik som sædvanlig og de hørte Forspillet og Koret af Fyrstinde Artemisias Hofdamer: En Kop endnu, om jeg maa be'. En Kop endnu! Nej vil man sé hun drikker tre Tre Kopper Thé. Der blev banket let paa den modsatte Dør, og Betjenten gik ud. -Hvor er han? sagde Frøken Hansen, strækkende sig hastigt frem over Bordet, hviskende, som hun ikke turde tale.
Lige som vi er henne ved Skibet, raabte vor Skipper han stod aldeles barhovedet endnu at de to forreste Mand skulde lade Dræget gaa.
Jeg satte mig i en Krog, og Opvarteren, som havde #sin# Mening om min Morgenduelighed, foreslog »en Sodavand«. »Kaffe«, beordrede jeg barsk. Men der var endnu ikke gjort Ild paa, og jeg maatte vente. Det var en ægte skjøndt ikke behagelig Reisestemning, med Erindring om Hoteller, naar man skulde med Morgentoget.
Hun drog Vejret hurtigt og laa fast, meget fast, mens William indaandede Pudderlugten fra hendes Hals. Lokkerne kom i Uorden ... "Det Haar," sagde hun. Han slap et Øjeblik hendes Haand og slog den genstridige Lok tilbage fra hendes Hals. "Tak den irriterede mig." De dansede lidt endnu. "Man bliver saa stakaandet," sagde Grevinden. De holdt op. Endelig kom Kotillon.
Saa hørte jeg Fodtrin i Gangen udenfor, og et Øjeblik senere traadte en værdig Præst ind og spurgte mig paa Fransk, hvorledes jeg havde det. Jeg svarede, at jeg troede, at jeg havde det meget bedre, skønt jeg endnu var meget svag, og sagde saa, at jeg vilde være ham taknemlig, hvis han vilde sige mig, hvor jeg var, og hvorledes jeg var kommet der.
Det lovede vi, og nu gik Præstekonen ogsaa bort efter endnu en Gang at have indskærpet os Nødvendigheden af at tale sagte. Mine Tanker vendte sig alle mod det forestaaende Bal, og da Andrea Margrethes gik samme Vei, var det naturligt, at vi mødtes.
»Det kan ikke nytte at tage ham i Baaden,« sagde Jens Rasmussen til Søfolkene, der endnu stod med Baadshagen i Liget. »Her er knap Plads til de levende.« Alle, som saa' paa Jungmanden, blev enige om, at der ikke var Livsens Tegn i ham. Baaden var tungt lastet, Vandet naaede omtrent til Tofterne og endnu var der mange Ulykkelige paa Vraget, som skulde bjerges. Saa lod man Liget drive.
Men uden al Modsigelse er det den ringere, som velsignes af den ypperligere. Og her er det dødelige Mennesker, som tager Tiende; men der er det en, om hvem der vidnes, at han lever. Ja, så at sige, har endog Levi, som tager Tiende, igennem Abraham givet Tiende; thi han var endnu i Faderens Lænd, da Melkisedek gik denne i Møde.
Dagens Ord
Andre Ser