Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juni 2025
Hm! ... Ved De, hvor jeg var henne om Eftermiddagen? Nej ... Skal jeg fortælle Dem det? spurgte han med et underligt stikkende Glimt i Øjnene. Ja ... nej! sagde hun forvirret. Han tøvede lidt og syntes at glæde sig over hendes Forvirring.
Da vi om Eftermiddagen sadde samlede i Dagligstuen: Præstekonen, Emmy og Andrea Margrethe hver sysselsat med et Haandarbejde, og Gamle, Corpus Juris og jeg sad og saae derpaa, traadte Præsten ind og indbød mig til et Parti Schach. Jeg modtog Tilbudet, men i mit stille Sind opkastede jeg det Spørgsmaal, hvorfor Præsten ikke ligesaa gjerne kunde have indbudt Corpus Juris til at spille Schach.
Han maatte være født med en eller anden Naturfejl, saadan en Slags aandelig Vanførhed, der gjorde, at han altid kom trillende og stavrende ind i Forhold, hvor han blot traadte ned og ødelagde. Var han blot død! Hvorfor maatte man ikke have Lov at gøre Ende paa et Liv, hvoraf der kun spirede Sorg? ... Om Eftermiddagen kom Bøg hjem. Han var forstemt og vred.
Byens store Hovedaarer bliver tommere og tommere, jo længere man kommer ud paa Eftermiddagen. Den Part af Befolkningen, der ikke er i Boulogneskoven, klynger sig sammen paa Pladser og Squarer, hvor Orphéons-Foreningerne giver Koncert, eller i asfaltbelagte, stille Sidegader, hvor Kvadrillerne har taget deres Begyndelse allerede umiddelbart efter Frokost.
Hun laa der ogsaa nu, som dengang hun var Barn, Eftermiddagen lang paa den solrige Banke, uden at mærke hverken Dag eller Varme. Hun stirrede ud mod den lyse Stribe, der, i Horisonten, hvor Havet laa. Og sin Moders Grav. Der var hun helst.
Ja selv naar hin store Dag kommer, da jeg om Formiddagen tager min Embedsexamen, og om Eftermiddagen gaaer ud og forlover mig, troer jeg neppe, at jeg kan blive mere glad, end jeg var det i hine Dage. Men hvor jeg havde været blind, at jeg slet Intet havde mærket og slet intet havde seet ja det er rigtignok et sandt Ord, at det Første, man bliver blind paa, det er paa Øinene.
... Da Hansen-Maagerup igen sad inde hos sig selv, var han endnu længe efter ganske fortumlet. Om Eftermiddagen holdt der en Hospitalsvogn udenfor Huset. Han saa fra Vinduet, at Jensen blev ført ned i den og kørte bort. Hvor Livet dog var en uendelig Sorg og hvor haabløst at kæmpe imod den! Og alligevel kunde han ikke forholde sig rolig, hvor der syntes ham at være noget godt at udrette.
Der var ingen Lindring, han kunde ikke en Gang gøre en Synkebevægelse for at hjælpe sit svidende Bryst. Hans Svælg var tørret ud. Hen paa Eftermiddagen vaagnede Axel i Følelsen af Smærtefrihed! Ja. Han blev saa taknemlig, at han rødmede. Smærterne blev ved ikke at være der! Han mærkede Forløsningen uafbrudt og kunde ikke bare sig for indre Lykke.
Om Søndag Eftermiddagen, naar han sad hjemme i Stuen med Hædersgaverne, kunde han pludselig blive som rasende, slaa i Bordet og bryde ud i lange, hidsige Forbandelser af Leverandørerne, af Spenner, af Adolf det hele Slæng; og han svor og bandte som i Svendedagene og skældede dem baade for Tyve og Røvere. Fru Martens gik stille rundt paa Løbetæpperne og vendte tilbage til sit Børnekammer.
Saa bleve Corpus Juris og jeg anbragte ved Fattigregnskabet, hvor vi tilbragte hele Formiddagen og største Delen af Eftermiddagen. I Begyndelsen var denne Beskæftigelse just ikke efter min Smag, men siden fandt jeg mig bedre deri, thi mine Tanker havde nu faaet noget Bestemt at sysle med, saa Tiden gik temmelig hurtig for mig, og før jeg ret vidste af det, blev det mørkt.
Dagens Ord
Andre Ser