United States or Iceland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og de kaldte dem ind og forbøde dem aldeles at tale eller lære i Jesu Navn. Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: "Dømmer selv. om det er ret for Gud at lyde eder mere end Gud. Thi vi kunne ikke lade være at tale om det, som vi have set og hørt."
-De skulde hellere ikke gaa der, sagde Berg. Hvad nytter det? -Man lider med dem, sagde Arnoldsen med sin sitrende Stemme. Gravesen, der var forbitret: Man kunde vel i det mindste holde sig Nihilister fra Halsen mente han.
-Saa vilde man ta' Ferie, sagde han og blev ved at sé ud i Stuerne, mens der kom noget som et Lys i Øjnene med de blodige Aarer. -Ja lo Berg om jeg kunde. Krans strakte Armene i Vejret: Aa ja, sagde han og lagde igen de lange Papirer til Rette: Man maa være glad, at man kan tjene Føden. Der blev smækket med et Par Døre, saa det fo'r i Berg. Det var Hr.
Hans Begærlighed efter de vises Sten var gaaet over med Alderen, ja den var. Det var jo Guld, jeg vilde berede, sagde gamle Thøger skemtende, og hans Fortrolighed skar Sønnen i Hjærtet, fordi den skyldtes de uigenkaldeligt svundne Tider men jeg fandt aldrig Guld. Saa var det den sidste Gang nu for, lad os se . . . ja det er længe siden, saa kom jeg paa det!
Og i de Dage skulle Menneskene søge Døden og ikke finde den, og attrå at dø, og Døden flyr fra dem.
Nu var en Del af Præsterne deri Nabo Lavet, som selv havde lidet set af disse to Menneskers Optøger, men derimod baade af Mag. Oluf og andre hørt om dennem mange og store Jærtegn og Mirakler, saaledes indtagne heraf, at de, saa vel som mange andre godt Folk udi Egnen ikke tvivlede paa, at her jo var Djævelens legemlige Nærværelse.
Efter et Øjebliks Tøven, som om han overvejede en pludselig Indskydelse, tilføjede han: "Hvis De har Lyst til at slaa Følge alle sammen, saa kan jeg love Dem en hjertelig og gæstfri Modtagelse. Maaske kan han ogsaa skaffe Dem Befordring til nærmeste større By."
Midt under Kyssene, som bliver længere og længere, holder hun ham pludselig et Øjeblik for Munden og siger: Du spajer dante Frisuren, Frærik? Hun slipper ham et Øjeblik, saa er hun der igen med Haanden. Frærik, de' æ vel regte bastemt, de' me' Huset o saa Lysningen. Hun trækker Hovedet langt tilbage og slipper, for at han kan komme til at svare. Tre røde Fingre hæver sig i Vejret.
Vil De ikke, hvis De véd noget og har paalidelige Efterretninger, skrive mig det til for at berolige den stakkels Mathilde. De vilde bevise en Tjeneste ogsaa mod Deres hengivne Asta Heltz Det bankede, mens Herluf endnu sad med Brevet i sin Haand. Det var Værtinden, som sagde, at der ventede en Herre derude, som gerne vilde tale med Hr. Berg. Det var Edvard Sundt. Dem , sagde Berg.
»Det kommer nu over Deres Hoved, Frederik«, sagde Præsten, »De var saa stor paa det før, da jeg advarede Dem, og meente, det havde ingen Nød. Men nu kan De selv see, at Hovmod gaaer for Fald.« »Men det var ikke mig, der kjørte«, tog Frederik til Gjenmæle, »det var Nicolai.« »Nicolai!« udbrød Præsten, »den meget opfindsomme Nicolai! var det «
Dagens Ord