United States or Faroe Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
De var neppe komne ud, før Konen hørte et Skrig, og da hun løb til, var Datteren allerede dræbt. „Slæb hende ind, og kog hende til mig!“ raabte Manden. Konen stak i at græde og formaaede ikke at gøre noget. „Skynder du dig ikke, skal du selv faa Lov at gaa samme Vej!“ brølte han i Vrede, og saa slæbte hun Datteren ind.
-Nej, Bolling er snavs, sagde Madam Bolling, der stod og saa efter dem fra Krodoren hun var kommen over til Madam Henrichsen lidt i det milde Vejr. Madammen stod og blev ved at se efter Manden og Datteren; hun syntes ikke heller Tine "stod det rigtig ud"; hun sad mest kun hos Bolling og puslede om ham baade tidlig og silde.
"Det er en ung Pige," svarede jeg, "jeg tror Datteren af en Missionær. Hun er blevet saaret og er bevidstløs for Øjeblikket. Hvis jeg ikke havde opdaget hende, var hun blevet dræbt af den Mand, som myrdede hendes Fader." "Men hvorfor i al Verden har De taget hende med herhen?" "Hvad skulde jeg ellers gøre? Hendes Fader er død, og jeg tror, at Pøblen har ødelagt deres Hus."
Natalie døde et Par Aar senere Straadøden i sit Palæ paa Champs Elysées efterladende sig en ægtefødt Søn, medens Bettina efter at have bragt Datteren, Rositta, til Verden, faldt, som Ingwersen alt har fortalt, ned af en Udsigt i Schweiz, hvor hun var paa Lystrejse med sin Mands Kammertjener, og brækkede Halsen. Og nu havde Etatsraaden altsaa kun sine to Sønner tilbage.
Paa samme Boplads boede der en Storfanger og Kæmpe, som havde en meget smuk Datter. „Støvlemanden“ havde længe gaaet og set paa hendes svulmende Barm og hendes dejlige Lænder, men han havde aldrig talt, fordi han vidste, at Faderen vilde nægte at give hende bort; Datteren selv vilde heller ikke giftes.
Derfor er Fjældet endnu blodigrødt.“ „Moder, kan du ikke mere af den Sang?“ spurgte Datteren. „Nej, nu har jeg glemt den, men Sangens Indhold kan jeg fortælle jer: I gamle Dage boede der her ved Ikamiut en Mand, Ordlêna, som havde en meget smuk Kone, Panôna. Skønt han holdt meget af hende, handlede han dog ilde mod hende, maaske af Skinsyge, fordi alle beundrede hendes Skønhed.
Hun vilde se, hvordan det stod til dernede. Plads og Vej var kun det drivende AElte. Madam Balling loftede Skorter og vidste ikke, hvor hun skulde saette sine Ben. -Tine, Tine, kaldte hun gennem Stojen og saa om efter Datteren, der hele Tiden blev tilbage.
Du er saa voldsom, Barn! sagde Fru Pastorsken og svedte mildt allerede ved Tanken om at skulle følges med Datteren Dæmp dig! Det maa se ud, som om vi ganske tilfældig befandt os deroppe! Min Gud, der ligger jo din Hat! sagde hun, da de kom ned i Nøddegangen. Ja, den fløj af mig før! lo Clara og anbragte Hatten paa dens rette Plads.
Jægermesterinden, der var ene hjemme, vred i Vaande sine Hænder: Sødeste lille Minka, sødeste lille Minka, tænk dog paa Skandalen ...! Jeg er ligeglad! blæste Datteren. Jamen, holder Du da ikke af din Mand? Jo ... men han er et Fjols, der lader sig regere af den Gamle! En Vogn susede i rasende Fart op for Døren. Det var Hans, der var sat efter Konen.
-Hvad er det dog? hviskede Baronessen, der stod op, med Thepotten, som pludselig begyndte at ryste i hendes Haand. -Nej, bliv, hviskede hun til den anden Datter, der vilde rejse sig. -Hvad er det for Kød, spurgte Hans Excellence og stak med en Gaffel, han havde taget fra Fruens Tallerken, over mod et Fad, fyldt med rødt Oksekød. -Det er Oksekød, Onkel Hvide, sagde Datteren.
Dagens Ord