Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 31. maj 2025


Hans Datter Albertine, der senere blev gift med Overretsprokurator Alberti, var meget venlig imod mig; Sønnen N. L. Westergaard stiftede jeg først mange Aar senere, som Kollega, Bekjendtskab og inderligt Venskab med.

Men hun sagde: "Jo, Herre! de små Hunde æde jo dog også af de Smuler, som falde fra deres Herrers Bord." Da svarede Jesus og sagde til hende: "O Kvinde, din Tro er stor, dig ske, som du vil!" Og hendes Datter blev helbredt fra samme Time. Og Jesus gik bort derfra og kom hen til Galilæas , og han gik op Bjerget og satte sig der.

Man holdt ikke af »at skabe sig ud« i Herskabets Nærværelse. Egentlig var det kun den lille Minka, Jægermesterens Datter fra Mosegaarden, der rigtig havde lystret Ordre. Hun havde iført sig sin Bedstemoders gamle Landsdragt med guldnakket Bindehue, flaskegrønt Skørt og sort Klædesliv med broget Skulderklæde.

Har han selv fortalt...? Pas paa, nu løber det rundt for ham, ha, ha, ha! Alle . Ha, ha, ha! Jeg lagde mit Hoved til Elvehøi, Mine Øien de finge en Dvale; Der kom gangendes to Jomfruer frem, Som gjerne vilde med mig tale. Siden jeg hende først saae. Men den Ene ... det var Elle-kongens Datter ... Hun var den deiligste Kvinde paa Jord!

Da de gamle Hjærter først var tøet op, blev den lille Priorinde snart som en Datter, for hvem de alle blev Mødre, de gamle. Og Otto Heinrich han drev sit Spil med halvhundrede "Tanter". Ikke deres ældste Kat, ikke en Gang Frøken von Salzens Moppe, levede mere i Fred for hans Kaadhed. Hans lyse Drengelatter klang gjennem de stille Gange.

Han steg paany af Cyklen, stillede den ind paa Trappegangen og slukkede Lygten. Og ilsomt, som for at overdøve en sidste Betænkelighed, løb han op ad Trappen. Oppe bag Førstesalens nedrullede Gardiner faldt en Hængelampes dæmpede Skær over en Stue. Der levede Enkefru Herding og hendes Datter Anna. Stuen var ikke stor, og den bar Præg af renvasket og gennemskuret Nødtørftighed.

Moderen laa ned ved hans Seng: -Ja, Max, ja gor det saa ondt? gor det saa ondt? hviskede hun. -Ja, Max, Ja gor det saa ondt? Doren gik. Det var Madam Bolling igen. Hun vilde kun se efter Tine saa var hun vel vred fra idag, siden hun ikke kom ind. Hun gik ikke hen til Sengen. Hun stod kun ovre i Morket og saa paa sin Datter, til hun stille vendte tilbage.

Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Søen. Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fødder. Og han beder ham meget og siger: "Min lille Datter er sit yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne hende, for at hun frelses og leve!"

Provsten har forresten saadan en opbygg'lig Tank'gang i alle Ligpraekener, lagde hun til i en Slags Parentes. -Og En ka' osse ha'e godt a' at sidd' lidt stille i Solen, sluttede hun. Hun fik Kaffen. Madam Bolling havde fra Sovekamret hort, at nu var der blevet roligt. Skraemt aabnede hun Doren: Nej nu var der ingen. Det var, som hun aandede op ... Og endelig gik hun ind til sin Datter og lukkede.

Hun gik ned, hendes Ben vilde ikke baere hende. Hun aabnede Doren, og hun saa, hun var der ikke. Hun spurgte: Har De set min Datter? og hun ventede ikke paa Svaret. Hun sagde Gang paa Gang: -Hvor det er Uret af Tine at gore mig saa forskraekket. Og greben af ny Angst sagde hun: -Men hvor er hun da? hvor er hun da?

Dagens Ord

nattetaager

Andre Ser