United States or Djibouti ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han blev hjemme, købte nogle statsvidenskabens Værker, som han skar op og læste lidt i, hist og her. Han begyndte paa hvert af de første fjorten Kapitler og læste en Side af hvert. Saa var han træt, lagde sig paa Chaiselonguen og døsede. Han sagde til sig selv, han kunde dog ikke, opgav det og lagde sig hen.
"God Morgen," William lettede sig i Chaiselonguen. "Aa, jeg laa og døsede lidt." "Jeg ser det ... Om det just er sundt at ligge og døse i saadan en Hundekulde." Hoff gik henimod Kakkelovnen. "Lægger Du ikke i Kakkelovnen?" spurgte han. "Der er vist ingen Kul," sagde William ligegyldigt. Hoff aabnede Kassen. "Nej" "Nej, Værtinden sagde det før. Du maa beholde Overfrakken paa"
Det var den lille Karen, der kom styrtende ind i sin Moders Toiletværelse og berettede dette frygtelige Faktum. Baronessen laa paa Chaiselonguen i vinrød, løstsiddende Morgendragt og røg Cigaret. Hvad er det for noget Snak, Baby! sagde hun og drejede Ansigtet om mod Datteren.
Baronessen sad inde paa Chaiselonguen i Toiletværelset, da Karen temmelig misfornøjet traadte ind. Hvad skal jeg, Mama? spurgte hun surmulende. Men er du syg? udbrød hun saa og løb hurtigt hen og lagde Armene om Moderens Hals. Du er saa bleg! Jeg har lidt ondt i Hovedet, sagde Baronessen og kyssede den lille paa Panden. Hvor er Frøken Jansen?
-De har forøget Deres Hof, sagde Hr. von Dannenberg og lænede sig lidt over mod Grevindens Vifte ... en ungdommelig Tilbeder. Ellen forstod ikke. Kender "Grevinden" nu ikke "Cherubin"? -A a jo ... Ellen gjorde Puderne tilrette paa Chaiselonguen ... Det er min Søn.
-Ja De ser vel snart her op, Pastor Assens, sagde Ellen. Hun blev liggende paa Chaiselonguen. Lidt efter hørte hun Toner af Violiner fra Haven. Hun reiste sig og vilde lukke Vinduerne, men hun standsede bag Persiennerne og lyttede. Hvor det var smukt Ia hun saa ud det var Zigeunerne som spillede. Hun satte sig stille. Violinerne sang.
Nej ... nej, men ... Han gik hurtig om paa den anden Side af Chaiselonguen og satte sig ved Siden af hende og slog en Arm om hendes Liv. Men det er jo, fordi jeg holder saa voldsom meget af dig! sagde han. Det er, fordi jeg bli'er helt gal, naar jeg tænker paa, at du maaske har noget at gøre med andre! Bare vi kunde faa den Søn, Vilde! Saa vilde alting blive meget bedre.
Lidt febrilsk slog hun sig ned paa Chaiselonguen ved Havedøren, der stod paa Klem. Hun ventede Visiten. Ellen reiste sig og gik ham imøde. Han var taget til Veile. Schønaich spurgte til hendes Befindende: om det var bedre ... -Meget bedre. Men hun havde jo været meget syg.
Hun dækkede Ansigtet med sine Hænder og sad længe stille: Nei, sagde hun, han skal aldrig sé mig nedværdiget. Og hun led Smerterne taus, udstrakt paa Chaiselonguen, med lukkede Øine. Om Aftenen kom Konferentsraaden; hun slog Øinene op af et kort Blund: Er det Dem, sagde hun. -Naa, har det været meget slemt? -Ja Ellen reiste sig det har gjort ondt, sagde hun.
Ellen gik tilbage til Chaiselonguen, og mens hun bad ham tage Plads, slog hun Havedøren op: Her er en vidunderlig Udsigt, sagde hun ikke sandt her er smukt? -Og vi berøver Dem den Udsigt? ... Aa, Frøken, jeg forstaar det saa godt ... Det maa være haardt Dag for Dag at have seirrige Fjender for Øie Men han skiftede Tone vi keder os ogsaa, kan De tro ...
Dagens Ord