Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 19. juni 2025
-Farvel da Mo'er, sagde hun i Kokkenet og lob. Hun gik over Gaerdet og ind gennem Bryggerset dernede. Sofie modte hun i Gangen; hun gik og bragte Mad ind: -Aa Gud, at se Skovrideren igen saa frisk og sund den Glaed' at se ham Sofie glemte Maden af Rorelse aa Gud, om Fruen kun' se ham, saa frisk og sund han er. Er han? sagde Tine blot og smilte.
Og op paa Dagen tog Frøken von Salzen atter med Jærnbanen, og om Aftenen bragte hun Pengene. Efter at hun var kommen hjem, sad de sammen i Frøken von Salzens Stue. De var ligesom lammede af Angsten endnu. Saa sagde den gamle Frøken: Hvad han har gaaet igjennem, den Stakkel! -Ja den lille Stakkel. Den lille Priorinde skjælvede; hun havde ikke nævnet ham siden i Morges.
Den fugtige Grund sivede og svuppede under deres Fødder, og Lufttrykket peb dem om Ørerne. Det var, som om Luften og det hurtige Løb atter bragte Fart og Friskhed i Niels' Blod. Nede bag Bakken standsede de. Dalen havde aabnet sig for dem som Indersiden af en stor Gryde; de kunde se Fjældene hele Fjorden rundt.
Hun syntes hele Tiden, der ligesom maatte være sket noget i Hovedbygningen, og hun sagde til Stuepigen inde i Gangen: -Hvordan staar det? Stuepigen, der bragte Blomster op til Bordet, svarede: -Jo, vi skal straks spise. Og Ida blev helt rolig igen, mens hun klædte sig om. Ude i Havegangen hørte hun en Kjole rasle. Det var Fru von Eichbaum, der "gik" før Middag.
Nu har De den jo forøvrigt tilbage i bedste Behold.« De saa paa hinanden. Kammerherren forstod ham med Et: Det gik jo aldrig an at røbe det fjærneste i en Assistents Nærværelse. Sagen maatte ende paa denne naturlige Maade: Panama-Gesandten bragte den undskyldende tilbage Punktum. I alle andre Tilfælde blev jo Ministeriet kompromitteret.
Se, den Slags Ting begyndte Mand og Mand imellem at tale om, og det varede ikke længe, før Frafaldet blev aabenlyst. En Dag, da en Mand, som hed Justus, kom bugserende med en Hvidhval, og Habakuk som sædvanlig kom ud og raabte, at han skulde lægge til uden for hans Hus, lo Justus og svarede, at Habakuk vist for Fremtiden maatte nøjes med at kommandere over den Fangst, han selv bragte til Land.
Om Aftenen begyndte Konen igen at fritte ham ud, og da hun ikke lod sig stille til Ro, fortalte han: „Der var engang, ja jeg var vaagnet hen paa Aftenen og var roet ud, da jeg hørte en Mand raabe paa Hjælp. „Jeg er kæntret!“ raabte han, og saa roede jeg hen til ham og bragte ham paa ret Køl; og da jeg skulde se til, var det en af de næseløse.
Det havde vaeret Tines hele Tanke: Saadan kom det paa en Gang; og saa taenkte og spurgte hun: Ved Fruen det? -Ja det var Jessen, som bragte Bud'et paa Dampskibet. De satte sig ved Bordet, som Tine havde daekket, og de begyndte at tale med lidt langsomme slovede Stemmer om, hvordan alt skulde blive nu med Driften og den daglige Dont: med Arbejdskraften blev det svaert.
Alt dette var interessant; men den næste Dag bragte de store Vidundere, det smukke Slot Fredensborg, og den henrivende Udsigt over Esrom Sø fra Krohaven der, og saa det imponerende Syn, naar man efter den lange Vandring igjennem Skoven, pludselig ser det stolte Frederiksborg reise sig i hele sin Majestæt og speile sig i den stille Sø; endelig Solnedgangen fra Jægerbakken, hvor Slottets Herlighed udfoldede sig endnu fuldstændigere.
De to Stiftsdamer, der tog dybt til sig af Krystalskaalene, som den Lyseblaa bragte omkring paa en Sølvbakke, talte om Krigen i Tyrkiet, der optog dem ganske: -For vi paa Slottet, det siger jeg Dig, Marie, sagde den Yngste, har, bogstavelig talt, levet i de Begivenheder. Den Ældre faldt ind: -Ja, den ulykkelige kejserlige Familje.
Dagens Ord
Andre Ser