Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. juni 2025
-Der var Løftelse, sagde han med sin bevægede og brede Stemme, der var virkelig Løftelse over Forsamlingen ... Og tusind Mennesker, omtrent tusind Mennesker, anslog Formanden, sluttede Kaptajnen. Redaktøren sad lidt, til han vendte sig om mod Herluf: -Ja der ser De, Hr. Berg, sagde han, det er de billige Fornøjelser, som Folk vil ha'e. Det gav et Sæt i Kaptajnen, og han rejste sig.
Oluf saa længe det stod paa, indsamlede til dennem store Almisser og af yderste Formue bevægede alle Folk til Medlidenhed og Barmhjærtighed mod dennem. angaaende. trivedes vel, befandt sig vel.
Det var alligevel ikke uden en sørgmodig Følelse, at vi bevægede os gjennem disse Naturens Skjønheder, thi i skjærende Modsætning til dem stode Landets indvortes Uroligheder og høist uheldige Regjeringsforfatning.
William mødte hendes Blik, der hvilede paa ham, og hans Læber bevægede sig skælvende. Saa bøjede han sig med et Suk ind til hendes Bryst. Ingen af dem talte. Grevinden glattede mildt hans Haar, ventede med Armene slynget om hans Liv Saa førte hun ham langsomt hen til Kaminen, satte sig paa en lav Puf, bestandig klappende hans Haar
Dick tog ikke Øjnene fra denne Kyst, som han saa længe forgæves havde spejdet efter. Den viste sig tydeligere og tydeligere efterhaanden som Skyerne spredte sig og Taagen lettede. Det var et Forbjærg, der traadte frem, selve Kysten kunde ikke skimtes. Saaledes forløb to Timer. Dick bevægede Kikkerten nervøst frem og tilbage over Horisonten imod Øst, saa faldt pludselig hans Arm ned.
Jeg var i disse Dage saa overtroisk som en gammel Kjælling, fordi kun mine Forhold existerede, og Alt maatte have Betydning for dem. Fru Jagemann sad i sin Stol og halvsov med aabne Øine; hun forstod Intet af, hvad der bevægede os, men mumlede mekanisk: Allerkjæreste Ak Gud, ja det kan man rigtignok kalde Talent.
-Lad mig gaa, rør mig ikke! hun næsten raabte, og da hun var kommen lidt hen over Gulvet, sagde hun uden at vende sig: -Jeg er ikke vel ... Hun bevægede Hænderne afværgende, tøvede, som om hun endnu vilde tale og gik. Da Carl næste Morgen rullede Gardinet i sit Sovekammer op, var der Rim over Plæner og Træer. Det var med et blevet Vinter. Ved Frokosten var Ellen livlig som før.
Frøken Constance Reck, der selv sad paa Bukken med en slank Elfenbenspisk, holdt Hestene an og hilste. Ida svarede noget, og Frøken Constance sagde: -Det er jo rigtig dejligt for Frøken Schrøder at have faaet Dem herud. Frøken Constance bøjede Pisken og Parasollerne bevægede sig lidt, idet Vognen kørte. Ida gik videre. Hun gik i Tanker og bøjede ned forbi Længen uden at vide det ...
Og nysgjerrig saa Hendes Højhed ned paa Don Karlos, der knælede for den Elskede paa hans Ansigt, der straalende vendte op imod hendes, paa Læberne, der bevægede sig under sagte Ord, og Hovedet, der bøjede sig, naar han kyssede hendes Haand. Og længe, med en egen Glæde, gemte Hendes Højhed over Billedet, mens hun lukkede Øjnene. Men Stykket gik videre.
Hvordan han kom tilbage til sin Plads, vidste han ikke, men hele den Dag var han saa let til Vandet, at Stella lod ham gaa tidlig i Seng med Surdejg under Fødderne. Det var "Prins Otto", han havde faaet. Ellers bevægede Skolelivet ham ikke synderligt. Skolen straffede de dovne, belønnede de flittige. Dermed var dens Hverv forbi. Hvad Drengene følte, hvad de tænkte, bekymrede den ikke.
Dagens Ord
Andre Ser