United States or Bahamas ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg foer forskrækket i Veiret disse Ord dannede en skjærende Mislyd til de Tanker og de Stemninger, der i dette Øieblik bevægede sig i mig. »Det er Fader, der kalder paa Dem«, sagde Emmy, idet hun reiste sig, »kom og lad os gaae ned, det er jo ogsaa saa mørkt.« Atter tog hun min Haand for sikkert at lede mig igjennem Mørket; det var mig, som om min gode Engel førte mig.
-Ja, Du, sagde Fru Mourier og bevægede sit Hoved: men man tænker jo dog paa hende. Generalinden sagde i et lidt haardere og ret afgørende Tonefald: -Men kære Mine, er hun rejst, maa hun jo ogsaa komme hjem.
Fru Urne gøs sammen, som om en Kulde rystede hende: -Onkel Hvide, sagde hun og bevægede Hovedet en Gang frem og tilbage, som om der var noget, der gjorde ondt om hendes Hals: -Alle Altre bli'er saa tomme ... Hans Excellence stod endnu foran hende, og han løftede sin Haand. -Der er ingen Altre, min Pige, for der er ingen Guder. Vi er Han tav et Nu og hans Ansigt skiftede Udtryk: -Som de vi er.
Hvor de store Speilglas-Vinduer stod aabne, bevægede det yderste Fag af de crême-farvede, netagtige Gardiner sig sagte, ligesom i Drømme, og inde i Værelsets Dunkelhed blinkede en Lysekrones Prismer, eller Kanten af en Guldramme straalede dæmpet. I en dorisk Søile-Loggia, med pompejansk malede Vægge og Casset-Loft, drak et Selskab Kaffe.
Hvad der holdt det Hele sammen, var Rektorens eiendommelige Personlighed. Niels Lang Nissen var en smuk, hvidhaaret Mand, der bevægede sig langsomt med en imponerende Holdning, som Alle uvilkaarlig bøjede sig for.
Paa Vindues-Brættet var den lange Urtepotte med Bregnerne stillet ud. Midt i sin Hjertekval havde Minna dog haft Omsorg for, at de skulde nyde godt af Regnen. De enkeltbladede Bregner, som vi havde fundet sammen, stod i Midten og bevægede nikkende deres slanke Plante-Legemer. Nogle Akacieblade og et Stykke kroget Kirsebær-Gren glinsede i det udstrømmende Lys.
Men efterhaanden blev Stemmen blødere, ligesom en mumlende Strøm lød de melodiske Ord, præget af et smerteligt Tungsind. Hun aabnede Øjnene og saá paa ham, lukkede dem saa igen og bevægede Læberne sagte. Saa rejste han sig lidt.
De bragte, mens de bestandig bevægede Mundene begge to, tusind Hilsener fra Slottet og fandt det dog dejligt at aande lidt i Byen og henrivende, at Moderen netop var inde, og dejligt, at Excellencen stadig var rask: -Altid den samme, sagde den ene af Kapothattene.
Der steg Bobler op af Havet, da man slap ham, og alle troede, at han var gaaet til Bunds, tynget ned af alt det, han havde faaet i sin Kajak. Men da de saa nærmere til, saa de dog, at lige akkurat hans Næse stak op af Vandet. Han bevægede sig langsomt indefter. Ingen paa Land havde lagt Mærke til ham, da hans Moder pludselig raabte: „Se der, der kommer „Støvlemanden“!“
Det sprudlende livlige og samtidig dog saa sværmeriske og dybt bevægede Impromptu, som hun nu tog fat paa, behandlede hun lidt friere og dristigere, og skjøndt det brast et Par Steder, havde jeg en inderlig Glæde af det ægte musikalske Foredrag.
Dagens Ord