Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. oktober 2025
Det er altsaa sandt, antager jeg, at hun i Mellemrummene mellem Paris kan faa hans Hjerte til at banke. Malcolm gjorde Kur til mig efter Middag. Vi blev overladt til at tale sammen, da de andre satte sig til at spille Bridge i den lille Dagligstue. "Jeg savnede Dem saa frygteligt, Frøken Travers," sagde han, "da De forlod os, at jeg opdagede, at jeg var overordentlig indtaget i Dem."
Kort efter hørte vi et Regiment Træsko galoppere over Gaarden ud af Porten saa blev Alt igjen stille. Vi ventede, om Nogen skulde nærme sig os, men nei, der kom Ingen Alt blev ligesaa roligt, som det havde været før. Der var al Sandsynlighed for, at Husets Folk vare sendte ud for at søge efter os, altsaa kunde vi gjerne begynde at banke og raabe uden at blive overraskede af dem.
Han fortalte naesten altid om sin Ungdom nu: om da han var paa Skolen og da han blev Lieutenant om "de forste Aar", "de glade Dage", sagde han. -Da man folte det raske Hjerte banke, Hr. Skovrider, sagde Tinka og gav sig selv et antageligt Rap til venstre. Og Berg lo og blev ved at fortaelle.
Min Haand ligger tæt ved hendes ... nu rører de ved hinanden. Huden er blød og varm, og jeg kan mærke Blodet banke helt ud i hendes Fingre. Hun vender Ansigtet om imod mig ... Sneglen er naaet til Overkanten af Stammen og begynder forsigtigt at krybe nedover. Længe bliver vi siddende. Tungt aander Jorden.
Men hun stod fast på, at det var således. Men de sagde: "Det er hans Engel." Men Peter blev ved at banke på, og da de lukkede op, så de ham og bleve forbavsede. Da vinkede han til dem med Hånden, at de skulde tie, og fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængselet, og han sagde: "Forkynder Jakob og Brødrene dette!" Og han gik ud og drog til et andet Sted.
Og hun var altid træt, gad ikke gaa og intet foretage sig. Hun græd ofte og med ét, naar hun sad, foer hun med Haanden til Hjertet, saadan gav det sig til at banke. Hun blev rød og hvid uden Grund; altid havde hun Sting, var stakaandet og fik Blodet til Hovedet.
Fra den Stund Husbonden er stået op og har lukket Døren, og I begynde at stå udenfor og banke på Døren og sige: Herre, luk op for os! da vil han svare og sige til eder: Jeg kender eder ikke, hvorfra I ere; da skulle I begynde at sige: vi spiste og drak for dine Øjne, og du lærte på vore Gader, og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kender eder ikke, hvorfra I ere; viger bort fra mig, alle I, som øve Uret!
Det bankede oppe i Loftet, det var Konferensraaden, der kaldte oppe fra "Etatsraadindens Stue"; han kom ikke op af Stolen mer og kaldte saa ved at banke med sin Stok: -Naa, er det Dig, lille Ida, sagde han. Er de nu alle ude? -Ja, Hr. Konferensraad. Alle Gæster paa Ludvigsbakke maatte ud i Luften.
Men Andrea Margrethe hjalp mig ud af min Nød hun kunde være baade her og der og allevegne. Skulde der »komme Fremmede«, og Frøken Kjeldborg glemte at banke paa Døren og glemte at komme ind, hvad hun altid glemte, saa bankede Andrea Margrethe paa Bordet og raabte »Kom ind!« og løb hen og lukkede Døren op, saa var Frøken Kjeldborg nødt til at komme.
... Da Herluf Berg skiltes fra Scheele, gik han ned forbi Victoria-Etablissementet og saa' Porten stod aaben. Han gik ind i Gaarden; der var virkelig Lys i Kontoret endnu. Da han aabnede Døren, fo'r Adolf forskrækket op fra Stolen han var i det hele saa nervøs, saa han skræmtes ved hver Lyd i denne Tid : -Naa man kommer da ikke ind paa denne Tid, sagde han vredt, uden at banke paa.
Dagens Ord
Andre Ser