Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 29. oktober 2025
"For Du talte jo forleden med den Herre," vedblev Grevinden. "Ja som Du saá." "En smuk Omgang." William blev rød, han bed sig i Læben og hans Mund dirrede: "Ja din gamle Elsker." Det lød som et Stenkast. Fru Hatzfeldt blegnede svagt, og mens hun løftede Haanden for at slaa nogle genstridige Haar tilbage fra Panden, sagde hun: "Hvem har sagt Dig det?" "Han selv" ... "Ah!" Grevinden sandede dybt.
Du en Gang selv sagde til mig men det var rigtignok om Dig selv, og det plejer at forandre Sagerne at det var svært at leve for Talentet. Du sagde, at Livet og Talentet var ét, og saa naar Livet var ormstukket, saa var det svært at gøre noget for Talentet saa blev det osse anløbet ..." "Ah bah, saadan noget siger man. Jeg lever jo dejligt, ser Du." "Finder Du?" William trak Munden nervøst sammen.
De gik hele Tiden langs med en Grøftevold og talte ikke om Andet end Stilke og Blade og jeg veed ikke hvad. Geheimeraadinden . Muligen har de talt om andre Ting, da de blev ene. Claus . Om andre Ting? Mama siger det med aaadan en besynderlig Expression. I troer dog vel aldrig, at en Dame som Frøken Abigael ... ah fi donc!
Mlle Leterriers Undervisning #hvilede# paa Udgangspunkter: hendes Methode gik ud fra det virkelige Liv. Paa Terrassen svælgede Mlle Leterrier i Udgangspunkter. En Spurv lod sig dumpe fra en Gren ned paa Jorden og boltrede sig i Terrassens Støv. Mlle Leterrier standsede og saa' paa Spurven som paa et af de syv Undere: Ah le petit oiseau ... Comme il est beau, le petit oiseau....
Døren gik op paa Klem, og Mikkel saa et Ansigt med store sorte Briller. Er det Mester Zacharias? spurgte Mikkel. Ja, min Herre, hviskede det blødt. De tav begge lidt. Saa begyndte Mikkel med svag Stemme at klare for sig. Men Zacharias havde næppe hørt Kongen nævne, før han med solemne Fagter aabnede Døren helt. Kom ind, kom ind, raabte han kvækkende. Ah saa! Min kære Ven!
En Gang imellem, naar han dumpede ud med et Svar eller et Spørgsmaal, lo Fyrstinden himmelhøit og vendte sig til Ellen. -Ah l'ingenu il ne comprend pas. Ellen svarede kun med et svagt Smil og vedblev at betragte Salen, der begyndte at fyldes. Hun sad med Kikkerten for Øinene, mens hun hørte hvert Ord, Fyrstinden sagde. Hun følte et nervøst Mishag med hendes Snak. -Det varer en Evighed, sagde hun.
Ambrosius . Har Frøkenen ikke Brug for min Tjeneste meer, saa tillader I vel, at jeg fjerner mig? Abigael . Ah, forlad mig, Monsieur Ambrosius! jeg glemte Jer reent ... og mig selv med, troer jeg næsten. Ha, ha, ha! Jeg er ogsaa en Taabe, at jeg kan komme i Affect over saa Lidt. Men saaledes er jeg, det har jeg efter Papa ... See saa, nu er det forbi, og Tak skal I have for Eders Umag!
Ambrosius . Intet at takke for, det var kuns en ringe Tjeneste. Claus . Ah, dieu soit béni ! Nu begynder Solen at skinne igjen, mærker jeg. Abigaél . Aa ja, nu er den Sky dreven over. Men tag Jer ivare, at den ikke kommer igjen!... Bi lidt, Monsieur Ambrosius! I skal dog ikke gaae tomhændet. Her er den Rose, I fortalte mig om før ... I kan jo kaste den bort, naar den er vissen.
Kammerjunkeren for. Claus . Ah, du mener, at jeg.... Jørgen . Og den naadige Frue.... Claus . Vi skulde foreslaae Baronen det? Jørgen . Ja, men ikke før efter Maaltidet, for saa er Herren ved godt Lune ... og saa er Skriveren kanskee ogsaa bedre oplagt. Claus . Og saa troer du, at Skriveren.... Jørgen . Kunde forløbe sig ... jo, det tænker jeg nok, naar der bliver pirret lidt ved ham.
Dagens Ord
Andre Ser