United States or Madagascar ? Vote for the TOP Country of the Week !


De satte sig altid ved Franz' Bord, skønt der var Træk fra Døren, og Miss Ellinor havde ti Ting at spørge om og ti Ting at lade bringe, og saa faldt et Armbaand og saa Servietten lige ved hendes Fødder. Franz var betaget. Det var som noget bandt ham til det lille Anretterbord ved Døren. Der saá han hende i Profil.

Konferentsraadinden øste selv op, og Sundt sagde med Servietten stukket ind under Vesten, saa den skærmede et Stykke af Skjorten og slog ud med de kønne Hænder over Bordet: -Er det nu ikke rart? sagde han og smilte som en Bisp i en Gaaserede.

-Den ligger paa Tungen ligger paa Tungen, forsikrede Kiær og skænkede i hendes Glas af en gammel Burgunder. -Tak, Tak. Proprietær Mortensen vilde tillade sig at tømme et Glas ... Han rejste sig og løste Servietten fra Halsen: Han vilde kort og godt tømme dette Glas....

Professor, forekom Kellneren ham, idet han bukkede og svippede Servietten op under Armen, hvorpaa han hurtig fjernede sig.

-Ja, sagde Fru Rosenkrands, der tørrede sin lille Kirsebærmund med Servietten: det er saamæn meget muligt, at der ikke er saa meget ved Livet. -Helle Dussen, Baronesse, sagde Marschalinden og lo og, idet hun pludselig vendte sig til Grev von Eck, sagde hun. -Ja, Grev Eck, hvad mener nu egentlig saadan en klog gammel Mand som De om Livet?

De Ligesindede spiste med Servietten fæstet med en Naal ved Halsen. De lugtede til hver enkelt Mayonnaisemundfuld før de nød den. -Olje, sagde Proprietær Mortensen og snøftede. Katinka sad med nogle smaa Bidder paa sin Tallerken. Hun sad ganske rank for Smerterne i sit Bryst. Gaffelen rystede i Haanden, naar hun forsøgte at spise. Tag det bort, Marie, sagde hun.

"Ja, det er blevet slemt Vejr," der var det samme brudte, udslukte i Lyden, han tav lidt: "Det fryser ogsaa." De sad igen stille. Sofies Taarer faldt én for én ned paa Servietten, hun sømmede. Lige paa én Gang virrede Nina med Hovedet og tog Lommetørklædet frem for at pudse Næsen. William havde rejst sig og gik frem og tilbage paa Gulvet. Tilsidst drejede han rundt og gik hen imod Døren.

Og Corpus Juris vilde gaae fra sin Tale, maaskee inden han endnu fik begyndt, thi se, hvor hans Blik svæver usikkert omkring, som om han søgte efter Noget, se, hvor han med sin venstre Haand griber krampagtig om Servietten, som den Druknende griber efter en Planke, forat holde sig fast i.

Julius begyndte at servere Suppen højtidelig, som bar han et Par Offerskaaler. Samtalen tog fat om Spisestuer og om at sidde. -Her har man da, Gud være lovet, Plads, sagde Hr. Mourier, der bandt Servietten op om sin brede Bringe.

Han stod ved Siden af som en Ting. Travede af med Fadene og Servietten en ren Genstand han saá saa godt sig selv. Men om Natten kom der hastige Minder om et Blik paa hans Ansigt, en varm Haand, da han fik Drikkepengene. Og han hidsede sig op ved denne Nippedrik, der kun æklede hans Tørst ... Ofte stjal Franz sig ud af Restauranten til flakkende Fart gennem Gangene. Han lurede ved Dørene.