United States or Macao ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun saa ikke Moderen, der var kommen tilbage, og hun horte ikke Faderen, der laeste op af de gamle Boger. Kanonerne lod som det maegtige Brus af en bortrullende Flod; paa Pladsen horte man Raab og Signalerne, som kaldte til Samling. Stojen tog til, og Tine horte Kommandoraabene gennem Larmen hver enkelt Stemme syntes hun, at hun kendte igen.

Men Lystigheden kom kun som korte Vindstod og saa blev der svaert tyst igen paa Pladsen, mens Kanonerne, de rungede saa meget staerkt. En Officer havde talt lystigt til en Flok, der stod taet ved Smedens Lod, hvor Kisterne stod i Rad, to og to paa hinanden; saa sagde en af Soldaterne, fast og stille: -Ja, Hr. Lojtnant, vi ved jo, at vi skal derud.

Herved fremkom der høist underlige Resultater det hændte sig blandt Andet, at en Orlogsmand, der gik til Vestindien, ikke en eneste Gang paa Reisen derud havde havt Kanonerne los og exerceret med dem; flere kom hjem og havde havt saa liden Vaabenøvelse, at man nemt kunde tælle Gangene, om man havde vidst dem. Men der var Ingen, som spurgte derom.

Dagen før vi kom, vare Kanonerne udtagne og bragte ombord i det engelske Dampskib Bulldog og samme Morgen, som vi kom, arriverede 1 Dampskib og 2 Kanonbaade fra den engelske Bahamastation Nassau.

-Hvorfor? spurgte han og forstod ikke en Gang hendes Sporgsmaal. Men Lyden af hendes Stemme vakte paany den Deprimeredes Begaer mens Kanonerne sang. Det var over Daggry. Men Sofie var alligevel ikke kommen videre end til at sidde med halvt loste Klaeder foran den store Seng. Der var hun falden hen og sad og nikkede. Maren vaekkede hende.

Tine maatte vende Bladet: "Du skal aere din Fader og Moder" "Du skal aere din Fader og din Moder", laeste den Gamle Gang paa Gang, med sin svaere Stemme. -Hun skrev godt, hun skrev godt, sagde han og saa over paa Madam Bolling. -Ja, Bolling, ja, du har jo laert hende det, svarte Madammen. -Ja, hun skrev godt, gentog han. Og han laeste igen. Otte og fyrretyve Timer havde Kanonerne ikke tiet.

En Times Arbeide med Kanonerne, der hales ud og ind, er en ypperlig Bevægelse, og at Mandskabet saa jævnt holdes i Aande er i høi Grad velgjørende for det Fysiske, der ikke faaer Tid til at falde sammen. Det bevægelige Dæk, hvorpaa Øvelsen finder Sted, bringer ogsaa en Afvexling ind, der spænder Opmærksomheden, idet Paapassenheden udvikles.

Der faldt hun hen en stum og uvis Angst holdt det stakkels, tunge Hoved vaagent. Rundtom hortes de Sovnloses Skridt over Gulvene; Officererne fandt ikke Hvile mer. Uden at vide det begyndte Madam Bolling at vandre som de en rokkende Skygge frem og tilbage foran det osende Lys: hun vidste ikke Rede mer, hun vidste ikke Rede. Kanonerne gav ikke Fred et Minut.

Besætningen i hine Skibe bestod for det Meste ogsaa af faste Folk, navnlig hvad Kanonerne angik; de kunde Exercitsen, hvorfor skulde de saa øves?

Hendes Piger kom ikke og man horte hendes Raab ude i Gaarden. ... Kanonerne lod uforstyrrelig gennem Natten. Det bankede paa Skolens Dor, der allerede var i Laas. -Det er mig, sagde Tine. Madam Bolling lukkede op. Hun saa kun sin Datter som en Skygge imod Morket. Natten gik, og Dagen lysnede. Det var naer ved Middag naesten, for man paa Pladsen vidste, at nu stormedes Dybbol.