United States or Brazil ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun saa ikke Moderen, der var kommen tilbage, og hun horte ikke Faderen, der laeste op af de gamle Boger. Kanonerne lod som det maegtige Brus af en bortrullende Flod; paa Pladsen horte man Raab og Signalerne, som kaldte til Samling. Stojen tog til, og Tine horte Kommandoraabene gennem Larmen hver enkelt Stemme syntes hun, at hun kendte igen.
Maaske har der ogsaa ligget Lig og vasket i Havstokkens Brus, men ingen kunde række til dem og faa dem draget paa fast Kyst. Som de to Vagtmænd kom op paa en høj Klit, saa' de pludselig et Lys skinne forude, Holst syntes det var langt borte og tænkte straks paa en Skibslanterne. »Det er Fyret hjemme, saadan et Ledefyr,« forklarede Fiskeren.
Smaa sorte Edderkopper løber allevegne. Hendes tynde Kjole ligger i Brus om hende, og Lemmerne hviler i tryg Yppighed. Regelmæssigt stiger og falder hendes Bryst. Af og til brummer en Humlebi over os. Ellers kun Solens Straaler, der brænder vore Ansigter, og Høet, der synker sammen under vor Vægt. Du, siger hun.
Turen havde været anstrengende og Overfarten over Strømfjorden meget trættende. Den 25 Mil lange Fjord munder ganske smalt ud med en Elvs rivende Strøm. Skønt det, da vi satte over, var ganske stille, slog Strømsøerne dog over Kajakerne, og der stod et Brus ind over Fjorden som fra et oprørt Hav. Vi havde lagt os ind lige ved Mundingen, og et Stykke fra os kogte Strømmen i Hvirvler.
Ved en Tue ligger to Ænder. Far og Mor for Sommeren. De vender Hovederne ind mod hinanden og nikker og nikker. Rap ... rap ... rap ... raprap! Med brusende Fjer sejler han i Ring uden om hende. Rip ... rip ... rip ... riprip! Hun nejer sig og svajer sig og ved slet ikke, hvordan hun skal te sig. Raprap! Der staar Brus om hans Bryst, og han sejler hende lige forbi.
Saa en Lyd halvt et Suk, halvt en Latter: Perkins, »den nye Tjener«, rev Parykken af, og der viste sig et Brus af gyldne Krøller. »Aa Cyril, at baade Du og Parker virkelig har mistænkt mig for noget slemt med en Tjener! Det er jo bare den velsignede Valnøddesaft paa Kinderne.« Majendie saa forvirret ud: »Jamen ... hvad siger Du ... jamen det er dog virkelig et meget ondartet Puds!«
Naar Taagen har ligget tung og hæmmende et Par Døgn, kommer der gerne en frisk Blæst og fejer den væk. Da smælder atter Søen mod den stenede Strand, Natten bliver støjende, og man kan ligge timevis vaagen i sit Værelse og fylde sig med alle de stridende Lyde fra Hav og Vejr ... Man venter et mange Dages Sus og Brus, men allerede om Morgenen kan Vejret være løjet af.
De kaster Haandfuld efter Haandfuld af vissent Græs ud i den, for at Strømmen kan tage det. Hver Gang de er ved at falde, raaber og ler de, saa det kan høres langt bort. Deres Hoveder er bare. Hendes Haar er gyldent, næsten gennemsigtigt i Farven. Hvem kan fange mig? Kjolen staar i Brus om hendes stumpede Ben, og han smider Træskoene. Det gaar i jublende Leg ind over Bakkerne.
Dagens Ord