United States or Niue ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der er Mennesker inde i Hytten, stammede han aandeløst vi hørte dem skri'e .... jæ aa Anders aa Jakob ... di skreg saa grusomt ... men vi kunde ikke komme til ... det brænder over det hele ... aa Gu', aa Gu' ...! Forvalteren stødte Karlen til Side og styrtede ud. Kom med, Rasmus! raabte han Rend ned og hent Brandhagerne! Ta' et Par Mænd med dig! Og rend saa ned og prøv paa at faa dem ud dernede!
Axel saa med et varsomt Blik over Sigrids Kjole, det brune Tøj havde Udskæringer paa Halsen og ved Albuerne, Silken tittede ud. Endelig sukkede han dybt. Axel og Sigrid skyndte sig omsider op i Salen igen, Musiken spillede fyndigt, og nu dansede de længe, aandeløst, hele den salige Nat. Sigrid kunde blive ved at danse.
Parrene svang sig, de vindige Skygger sprang rene Dødsspring over Hjørnernes Afgrunde. Jeg har ikke husket dig som du er, hviskede Axel aandeløst kærlig i Dansen, jeg huskede dig helt anderledes. Men du er . . . han tav længe og med et arbejdende Bryst. Sigrid! Sigrid dansede uudgrundelig sværmerisk. Ja, svarede Sigrid med en sagte Klang.
"Aa, fortæl os, kære Barn, hvorledes det skete og hvad du gjorde og hvor I mødtes?" sagde Lady Merrenden. Robert holdt min Haand. Saa prøvede jeg paa at fortælle det, saa godt jeg kunde, og de hørte aandeløst efter. "Jeg er bange for, at jeg var meget uforskammet," endte jeg med at sige, "men jeg var saa vred." "Det er herligt," sagde Robert.
Klokken slog tolv, saa skulde Ceremonien gaa for sig; Formanden vilde allerede ringe med Klokken, da kjørte Wolffs Wienervogn for i Galop, Wolff styrtede ind i Salen og raabte aandeløst: »Der skal ikke ringes, Meier skal ikke paa Fallentstolen.« Han havde i sidste Øieblik sikkert efter en haard Kamp besluttet sig til at forstrække Rivalen med det Nødvendige for at afværge denne Skam for den jødiske Menighed; og de to gamle Mænd græd i hinandens Arme.
Det blanke Haar skinnede, Pandens Hud var gennemsigtig og fugtig. Den højre Haand faldt lidt ud over Sengens Kant. Berg holdt den smalle Haand mellem sine: "Hun vil ikke vaagne," sagde han, og medens han endnu en Gang betragtede den Sovendes Ansigt, sagde han langsomt: "Ja, det er en Krise." "Hun vil komme sig," spurgte William aandeløst, "kommer hun sig?"
"Jeg sagde til ham, at jeg elskede Evangeline, som jeg havde forstaaet, at han havde truffet i Gaar, og at det var min Hensigt at gifte mig med hende " "Og han svarede?" spurgte Lady Merrenden aandeløst. Jeg holdt kun fastere paa Roberts Haand. "Han bandede som en Matros og satte sit Glas saa haardt ned paa Bordet, at det knustes en modbydelig Hidsighed jeg skammede mig over ham.
"Ja, De kan nok blive Skuespiller," sagde William. "Tror De?" Aandeløst. "Det tror jeg vist, De kan " "Ja, det tror jeg egentlig osse selv," sagde han saa og smilede. William saá ikke mere af Komedien, men gik ind i Buegangen, dér spadserede han frem og tilbage. Han syntes aldrig, han havde været saa blød i Stemning nogensinde før.
Man gaar og gaar og gaar og bliver først Feberen kvit og kan trække Vejret igjen, naar man er ved Maalet. I Paris derimod er det anderledes: Selv hvor Farten og Færdselen er størst, er der ikke noget Aandeløst ved den.
Han nynnede hele Tiden Melodi efter Melodi, et helt Potpurri. Han mødte Posten i Porten. Han følte, han blev ligbleg, men han gjorde sin Stemme rolig: "Har De Brev til mig?" spurgte han. "Ja ..." "Pengebrev?" "Tusind Kroner, Hr. Høg " William greb ham i Armen. "Tusind Kroner," sagde han aandeløst, "hvor er de?" "I Tasken men der skal først kvitteres." De kom op.
Dagens Ord