United States or Palau ? Vote for the TOP Country of the Week !
De kommer langvejs fra te hans Kirk' bare for a' se ham, o Maren fnyser. Næ gøe ekk, som jæ gøe, Børn, men gøe som jæ sier. De sae den gamle Præst alletier, som konfirmerte mæ ... Hov, dæ var en der ... en mægte Krabat. Hendes Fingre borer sig helt ned i Jorden og rykker den op med Rod. Nu ble' de' da Fie o saa ham Frærik. Dæ' har smens vaaren Rend nok om den Sav.
Admiralen, der var oprigtig religiøs hver Søndag og gik til Højmesse i Holmens Kirke med Roskilde Konvents Salmebog i sin Lomme, sagde: -Jeg kan s'gu ikke li'e det Rend i katolske Kirker.... -Gud, Schleppegrell, sagde Generalinden Konversationen gik lidt staccato; men, det var kun Falkenbergs, der kom : For et befæstet Gemyt som Fanny kan det da kun være udviklende.
Han bliver snarere hellig , den Usselryg ... Fader vor, Du som er i Himlen ... hun foldede Hænderne og skreg af Latter. Nu stikker jeg sgu af! sagde Ørentvisten for nu faar hun sit Anfald. Nej, Maren, Maren, vi maa da blive; vi kan da ikke forsvare for Gud at lade hende ene! Fa'en ...! sagde Maren og satte i Rend ned ad en Sidevej. Maren, Maren dog ...!
Han løb forstyrret gennem de morgentaagede Gader. I sin Blindhed løb Otte vildt og kom ind i en snæver Gyde, han gik langsommere og faldt til at lette sin Strubes Kval ved at græde lige frit op af Halsen. Han følte sig truet paa Livet af Pine og satte i Rend igen. Da saa han et smudsigt Lys i Taagen, det var fra en oplyst Rude i et lille fattigt Hus.
Der er Mennesker inde i Hytten, stammede han aandeløst vi hørte dem skri'e .... jæ aa Anders aa Jakob ... di skreg saa grusomt ... men vi kunde ikke komme til ... det brænder over det hele ... aa Gu', aa Gu' ...! Forvalteren stødte Karlen til Side og styrtede ud. Kom med, Rasmus! raabte han Rend ned og hent Brandhagerne! Ta' et Par Mænd med dig! Og rend saa ned og prøv paa at faa dem ud dernede!
Han skrabede paa Døren og vilde ud. Jeg maatte op. Længe stod jeg og ventede paa ham for at lukke ham ind igen; men han kom ikke. Han var borte. Stukket i Rend. Nede i Byen glammede Hundene. Din Kaffe blir kold! Ane staar i Døren ind til Stuen. Hun drejer Hovedet over Skulderen og ser henimod mig. Ellers plejer hun altid at smile; men hvert Ord bliver i Dag sagt i en Tone, som ikke taaler Tøven.
Jens løftede Skovlen, han stod med, ligesom til Forsvar: Har jeg ikke sagt Dig, at jeg ikke vil ha' dit Rend her paa Gaarden! ... Og Du fik jo de Penge, Du skulde ha', i Lørdags. Dem har jeg sgu brugt, he he! grinede hun. Til at drikke op, ja! Ja e ... Men nu vil jeg ha' en Snaps til, for i Dag er det min Fødselsdag!
Jeg forsøgte at gøre ligesaa, men mægtede ikke at stoppe mit Spand, der talte netop dobbelt saa mange Hunde som min Ledsagers. Og Manasse, som kom mig til Hjælp, fik lige akkurat fat i Forremmen, da Hundene paa ny stak i Rend. Manasse blev øjeblikkelig reven omkuld og slæbtes af Sted som en Byldt Tøj, næsten usynlig i Snefoget, der rejste sig om ham.
Axel sprang op ad Trappen og tonede i fuldt Rend ind i Gildesalen. Han kom lige tidsnok til at se fire strunke Knægte gaa i Fodslag frem mod Bordet med en ung Kvinde paa et stort Messingfad. Hun sad ned og holdt sig til Kanten af Fadet, pyntet med sit sorte frie Haar. Før nogen ret kunde besinde sig, satte Knægtene Fadet ned midt paa Bordet mellem de andre Retter.
Dagens Ord