United States or Palau ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det er just Sagen. Han er instinktmæssig rykket saa langt fra Millionens Paris, som han kunde komme; Feberen i dets Liv, de skrigende Toner i dets Larm, Guldets Raslen og Reklametrompeternes Skingren har skræmmet ham. Han er saa lidt i Slægt med Alt det, som Nogen kan være.
Hun havde ikke mærket Trinene bag sig, men ved Stemmen foer hun sammen: -Frøkenen er blevet syg. Tillad jeg hjælper Dem. Hun løftede Ansigtet og nikkede: Ja jeg er ... ikke vel. Officeren lagde Armen om hendes Liv og førte hen ud mellem Granerne. Han sagde intet. Hendes Hoved laa mat paa hans Skulder. Da de kom ud i Haven, følte Ellen sig bedre: Det er kun Feberen, sagde hun.
Man hørte kun Fluerne summe og Bornholmeren, der paa én Gang lød saa sejgt og haardt. Den Syge laa og flyttede sig i Sengen. Der kom saadan en Uro med Feberen.... Nu hørte han Kammerherrens Stemme Sofie sprang i Sokker ud til Gærdet og han løftede Hovedet lidt, som vilde han lytte: Nu talte Kammerherren for Konferensraaden.
Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort. Men allerede medens han var på Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede. Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: "I Går ved den syvende time forlod Feberen ham."
Men undertiden paa mørkere Dage, naar det var Halvskumring bag Sengehimlen, eller hun rødmede i Feberen, kunde hun finde sig selv bedre, raskere. Han satte sig op, strøg Haaret tilbage, klamrede sig til det Livshaab, Spejlbilledet skænkede hende.
Og straks, da de vare gåede ud af Synagogen, kom de ind i Simons og Andreas's Hus med Jakob og Johannes. Men Simons Svigermoder lå og havde Feber, og straks tale de til ham om hende; og han gik hen til hende, tog hende ved Hånden og rejste hende op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op.
-Er det Dem? hviskede Appel fra sin Seng. -Ja. Tine satte sig paa Kanten hos ham, og Appel tog hendes Haand. Saa faldt han tilbage i Feberen igen. I Vildelse var han hjemme, altid hjemme, i Viborg, ved Soen med "de unge Piger". Ude stansede Kanonerne ikke og Stormen lod ikke af, forbi de rystende Ruder horte man det flygtende Togs evige Vandren som et stigende Vand.
Doktoren kom ikke, og om Eftermiddagen maatte Marie gaa ned for at spørge. Det blev mørkt før Marie kom tilbage. Katinka laa uden Lys. Hun ringede med den lille Klokke ved Sengen: -Er hun ikke kommet? sagde hun. Hun maa dog gaa Vejen, sagde Bai. -Hvor det varer længe, sagde Katinka. Feberen hedede hendes Kinder. Hun laa og hørte efter hver Dør der gik. -Nu gik Køkkendøren, sagde hun.
Han var nu ligesaa ivrig som den anden ... Inde i Asylstuen sov Rottbøl og Lurvadt sødelig. Men Ingwersen laa med vidtaabne Øjne og stirrede frem for sig. Hun havde nylig haft et fælt Anfald, og Feberen krøb rundt i hendes Hjerne. Hun lyttede vredt til de to andres velsignede Prusten og anklagede Gud ... Men paa én Gang ser hun Døren ud til Gangen gaa op og to Gespenster glide ind.
Feberen havde været temmelig stærk om Natten, men var nu stilnet af, som det ofte er Tilfældet om Morgenen. Jeg talte kun med Pigen Fru Hertz hvilede sig. Om Aftenen vilde jeg igjen høre derhen.
Dagens Ord