Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 27. juni 2025
Jamen gud Jenny jeg maa jo være det. Det var forresten Dem jeg saa den aftenen ikke hende. Jeg saa Dem allerede om eftermiddagen De gik opover Corsoen. Jeg stod og syntes, livet var nyt og eventyrlig og De gik forbi mig, lys og rank og fremmed. Siden, da jeg hadde gaat og drevet rundt og rundt i mørkningen i den fremmede byen, saa møtte jeg Dem igjen.
W. U. stillet sig ved prestens side og Mrs. Nelson stod ved prestefruens side og introducerte folk til høire og venstre. Efter gudstjenesten fulgte de da bort til Nelsons igjen for at hvile sig ut efter den lange reise. Endelig var da aftenen kommet for den paatænkte velkomstfest.
Inden jeg kom hjem om Aftenen den Dag, havde der hændt mig følgende: Jeg stod udenfor en Skomagerbutik nederst i Karl Johan, næsten nede ved Jærnbanetorvet. Gud ved, hvorfor jeg var standset just udenfor denne Skomagerbutik! Jeg så indad Vinduet, hvor jeg stod, men tænkte forresten ikke på, at jeg mangled Sko netop da; min Tanke var langt borte, i andre Egne af Verden.
Mørket blev tættere. Det var kanske ikke umuligt, at jeg kunde skrive min Finale ud over Aftenen, hvis jeg bare havde et Lys. Mit Hoved var atter blevet klart. Tanker kom og gik som sædvanligt, og jeg led ikke synderligt; jeg følte ikke engang Sulten så slemt, som for nogle Timer siden, jeg kunde nok holde ud til næste Dag.
Stedet, hvor Vognen skulde holde, var ret gunstigt, eller rettere, saa lidt ugunstigt, som man kunde vente at finde det. Vist nok var det noget langt borte fra det Sted, hvor den hemmelige Gang udmundede, men til Gengæld var det skjult af Husene, saa at Vognen ikke kunde ses eller beskydes fra Fængselsmuren. Gaden var sikker nok selv paa denne Tid af Aftenen var der ikke en Sjæl at se i den.
Jeg var saa optaget af Tabet af alle mine Penge, at jeg et Øjeblik tabte ham af Syne; men da jeg var kommen til Ro i min Droske, saa jeg mig om og kunde ingen opdage. Resten af Aftenen har jeg tilbragt med at gaa fra det ene Sted til det andet for at forvisse mig om, at jeg ikke blev fulgt.“
Da Mødet var forbi og enhver efterhaanden gaaet til sit, blev Tania tilbage; det var hendes Agt at blive hos Andrey Aftenen over. Det lykkedes dem at finde et Værelse, hvor de kunde være ene; men i Værelset ved Siden af taltes der saa højt og ivrigt, at de uafbrudt hørte Ordene derinde fra. Det var dem ikke muligt at faa en fortrolig Samtale i Gang.
Jeg trodde det aldrig, og nu jeg ser dig . Jeg har tænkt og tænkt det var jo min egen skyld jeg var saa forsagt visste aldrig hvad som var det rette. Det kunde været anderledes . Jeg har tænkt paa den sidste aftenen, jeg var sammen med dig i Rom. Jeg syntes altid, dette øieblikket maatte komme tilbake.
Sir Ralph saa fremdeles ængstelig ut, men fulgte om aftenen de andre med hakker og spader op paa avsatsen. Og de grov og hakket, systematisk, hele gulvet over og i væggene. Alt forgjæves. Ingenting kom for en dag, og med verkende armer kom de igjen ut paa avsatsen. Longley lyttet: „Der har vi den lyden igjen!“ Ganske rigtig. Nu hørte de alle den samme brummende, skjælvende lyd som om morgenen.
Dagens Ord
Andre Ser