Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 10. juni 2025
"Faders Navn ja for den Sags Skyld " han snublede over Ordene, og vendte sig om. Nina rejste sig heftigt, Stemmen dirrede: "Fader var syg ... det er ingen Skam, men ..." Han trykkede Hænderne ind mod sit Bryst, betvang sig voldsomt: "Ja," sagde han og bed sig i Læben, "vist saa men det er heller ingen Skam at virke det eneste, man kan."
Vinduet klaprede voldsomt imod Muren. Vinden tog fat i Gardinet og løsnede det, saa det fløj som en Fane langt ind i Stuen; Flammen i Lampen slog op og osede ... William og Nina sad henne i en Krog bag Bogskabet og græd sagte; Drengen havde lagt sit Hoved ned i Søsterens Skød. Stella laa udstrakt over Vuggen.
Paris fik ved Kejserdømmets Fald et saadant voldsomt Ryk, og i de ti Aar siden da er det bleven efterfulgt, af Stød paa Stød.
Blæsten tog jævnt til, og da de var kommen halvvejs til Bygden, hvor de havde Baaden, begyndte det at regne. Det var ikke en Bygeregn, der begynder voldsomt og pludseligt med store, tunge Draaber for at ophøre lige saa pludselig, som den er begyndt.
Drik mig til! bad Axel. Hun sagde raadvildt Nej. Sigrid vidste ikke om hun vilde, nej hun vilde ikke. Axel saa pludselig længselsfuld paa hendes Mund, der var fin og fugtig som en Moseblomst, han blev siddende med Kruset og faldt i Staver. Da lo Sigrid ret sikkert. Axel drak og brast selv i Latter, de lo voldsomt begge to. Sigrid blev derefter siddende med et Skær af Munterhed i Øjnene.
"Bedre begynd saa." William begyndte dybt, i den mørke Tone, hvormed han forskønnende tilslørede sin Hæshed, og som her gav Fremsigelsen noget tilbagestængt voldsomt, der virkede stærkt. Professoren lyttede. Han stod og bed i sine Knoer, men en Gang imellem saá han over paa William med et Glimt i Øjnene. Han gik lidt tilbage, igen frem, stadig opmærksom. Saa nikkede han en Gang til med et Smil.
De flyttede tæt sammen for at høre Orkestermusiken var stærk han helt ind til hende, Clara Zichy sad med sine blanke Ungarøine fæstet paa ham. De skal ud. Carl Urne valser voldsomt, fører hende tæt, hun ligger som en Vaand i hans Arme. De stanser først, naar Musiken holder op. Grevinde Urne kan ikke danse.
Med eet giver Hundene et saa voldsomt Ryk i Skaglerne, at jeg nær var kastet af Slæden. De stikker Snuden i Sneen og sprænger frem i afsindig Galop. Et Øjeblik efter er vi ved friske Renspor.
Horsgumren kastede sig voldsomt oppe i de svimmelhøje Lufte, gjærp, gjærp lød dens Skrig i det duggede Mørke. Ude fra Moseholmen gøede Ræveungerne fint og stikkende og kaldte sig selv ved Navn: Ræv, ræv, ræv. Og pludselig lo det oppe i Brinkerne, mangedobbelt og skrækkelig forvildet. Der blev stille efter det, til Ræveungerne tog næsvist paa Veje igen. Natten kom.
Hundene havde faaet Færten af ham, og han rejste sig i Flugt hen over Isen. Da hans Broderkone saa ham, blev hun bange og satte Foden saa voldsomt i Isen foran Slæden, at den standsede, og Hundene faldt bagover. „Jamen det er jo min Broder, som vi skal besøge!“ sagde Manden. Og da faldt Konens Frygt. Nu rejste de sammen videre, og Ilimageq gik foran og viste Vej.
Dagens Ord
Andre Ser