Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. oktober 2025
-At man har dem begge igen, sagde Enkefruen. De tog Afsked i Gaarden. -Uf, sagde Ida-Yngst, da de var indenfor Døren, hvor saa' I ud ved Banen saa man maatte skamme sig.... -Jeg gad vidst, hvordan man skulde se ud, sagde Louise-Ældst, som løste Slør foran Spejlet, naar #du# har Klæderne. Enkefruen tog Slæber paa. Der var ingen Bund i hendes Støvler.
Men hvorfor de nu spurgte efter Mikkel, det var fordi . . . Her afbrød Niels Fortællingen og saa paa Broderen som for at forberede ham. Ja Ane Mette er jo død, sagde han varligt. Mikkel rørte sig ikke. Det var et Slag for ham. Men det var som havde han ventet det i hundrede Aar, det gjorde ikke ondt. Han havde vidst det, eller hans Sind var selv dødt paa det Sted.
Heller ikke Stella havde maaske, da hun blev Fru Høg, ret vidst, hvad hun gjorde maaske var der nok et og andet, hun savnede, nogen Glød, nogen stærk Hengivelse, muligvis ogsaa nogen Styrke. Men hun var meget ung og meget ungdommelig, kendte lidet til Verden og endnu mindre til Kærligheden.
Han havde jo straks set paa Kvindernes kolde, mønstrende Øjne, at de ikke justement havde fattet nogen brændende Kærlighed til hinanden. Grevinden havde siddet ved Bordet saa stiv som en Afviserpæl, og Vilde, den Stakkel, havde hverken vidst ud eller ind, naar Enkebaronessen kom med sine frygtelige Udtalelser!
Hun troede, hendes Øjne vilde kunne finde ham i Mørket endnu hendes Mand. Skibet stødte saa tungt op mod Sønderborg Slot. De saa' ikke Mand og Fader mer. Berg faldt ved Dybbøl i Skanserne. Det var Fru Berg, som om det kun var noget, hun havde vidst og ventet, og som om det slet ikke gav nogen Forandring uden Immortelkransen, hun bandt om hans Billede over Sofaen.
Nina havde altid vidst, han var ikke som andre, men netop derfor haabede hun desto mere; hun forgudede ham, hun læste hans Breve atter og atter, hun skrev dem af og gemte dem i sin Dagbog. Broderen var hendes hele Liv. Hvad han skulde være, havde hun egentlig aldrig tænkt, men noget mere end andre maatte det blive.
Jeg syntes, jeg kunde føle, at jeg skiftede Farve, og at Veiret gik fra mig ligesom ved et Sting. I saa ligegyldig Tone, som jeg kunde overkomme, fortalte jeg, hvor hun var taget hen og hilste fra hende. De gamle Folk blev meget forundrede over, at hun saa pludselig var reist bort uden at sige dem Farvel. Og iforgaars havde hun ikke engang vidst Noget derom!
»Nu ja, ja«, sagde Manden, »denne Stue er da ogsaa meget pæn«, og han kastede et veltilfreds Blik hen paa de store Egetræskister, der stode opstillede langs Væggen. »Men det forstaaer sig, havde vi vidst, at vi fik saa fint Besøg idag, saa skulde vi nok have havt Storstuen istand til Dem.«
-At du først kommer nu, sagde hun. Om du havde vidst min Angst. -Jeg kunde ikke komme før. Elisabeth saa paa mig. Jeg har aldrig set et Ligs Ansigt saa blegt. Og jeg forstod det som hun ikke kunde spørge om. -Det er dækket, sagde jeg. Jeg følte hendes Arme knugende om min Hals. Vi gik hen til Mo'er, og vi talte til hende og satte os hos hende. Men hun hørte ikke.
"Knøsen har min Tro Ret!" sagde han, "havde jeg vidst, at han havde givet sit Løfte, havde jeg ikke spurgt. De ved meget godt, Hr. de Talleyrand, at saafremt han havde svaret Dem, vilde De have let i Skægget og ofret ham de samme Tanker som jeg den Bourgogne-Flaske, der er tømt.
Dagens Ord
Andre Ser