Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. juni 2025
At jeg sætter Pris paa Deres Dom, kan De jo nok i Forveien vide, og De vil ogsaa se det af mit Brev til Hr. Stephensen. Deres Veninde Minna Jagemann.
Under dette Arbeide ordnede mine Tanker sig noget, og jeg kunde med flyvende Pen skrive følgende Brev: Rathen den 14de August 188.. Kjæreste Veninde!
Og endnu samme Aften førend han drog hjem, havde de fejret en glødende Bryllupsfest nede i det duftende, nyslaaede Hø paa Engen, medens Elvertaagerne dansede, og Frøerne sang ... Charlotte, Charlotte! skrev Minka Dagen derefter i et Brev til sin fordums Veninde Charlotte, Charlotte! Tag Dig en Mand , Pigebarn! Prøv det! Ved Gud i Himmelen, Du vil ikke fortryde det! Din lille oppe over alle Skyer
Saa greb William det nemmeste Middel: "Grevinden er en Veninde af vor Familie." "Naa ja, det vidste jeg ikke." "Og De, som kun har set Grevinden én Gang " "Har vel næppe Ret til ... nej, ganske vist. Men," Hoff slyngede Cigaretstumpen væk: "jeg har osse kendt hende før." William smilede: "Jeg synes, jeg erindrer, at De blev præsenteret for Grevinden paa Etatsraadens Bal."
Som Følge deraf har vi hvad De vel forresten veed corresponderet i halvandet Aar, jevnlig og ret regelmæssig. .... Naa, jeg er ikke just »genegen til Sentimentalitet«, og selv om vor Veninde maaske kan have en Rem af Huden, saa fulgte det dog af sig selv, at Ingen af os overvældede den Anden med Hjerte-Udgydelser og ømme Forsikringer.
Og hvis De nu, naar De kommer ind til Byen, gaar hen i »Zur Katze« i Slotsgade, saadan ved otte Tiden, saa kan De i den inderste Stue se en gammel Kone, der efter Sigende ligner mig lidt, sidde dèr med sit Glas Øl, og dersom hun har en Veninde med sig, vil hun vistnok tilsidst udbrede sig sentimentalt om de mange hyggelige Timer, hun har haft dèr i den samme Stue med sin salig Mand.
"Nej, De er ikke, De er venetiansk det er De en Doges skønne, ryggesløse Veninde, der er kommet til Live igen." "Jeg véd, at jeg er slet," sagde jeg. "Det er altid blevet sagt mig, men endnu har jeg ingenting gjort eller haft nogen Fornøjelse af det, og det vil jeg gerne." Hun lo igen. "De maa komme med mig til London, naar jeg tager herfra paa Lørdag. Saa skal vi se, hvad vi kan gøre."
Juli 1852 ægtede jeg Minona Güntelberg. Hun var 3½ Aar yngre end jeg. Jeg havde kjendt hende i min Barndom, og jeg huskede godt den lille 5 Aars Pige med de brune Lokker, som jeg legede med og fortalte Historier; men Tiden havde skilt os ad, og først efter mange Aars Adskillelse traf jeg hende atter i en Jernbanecoupé, hvor en fælles Veninde gjorde os bekjendte med hinanden.
-Men hva' er #hun# for en Pige, sagde Løjtnanten. Han mente Frøken Agnes.... -Rar Pige, sagde Bai. -Nej, dér er ingen Ting, sagde han, Veninde af min Kone. -Ja saa, sagde Løjtnanten. Ja, jeg tænkte det: En Snakkepige det er af den Slags.
-Nogle siger, det er en Lord og nogle siger, han har været Skomager. Men hvert Aar kom der fra den Veninde ogsaa Breve fra København. Hun var hjemme at se Sønnen. -Det er jo det eneste, hun elsker her i Verden, sagde Moderen til Tine. Den Søn havde hun vist faaet noget uregelmæssigt; og saa havde hun måttet rejse bort og var blevet gift, dernede i Nord-Italien, med Lorden eller Skomageren.
Dagens Ord
Andre Ser