United States or Heard Island and McDonald Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Grev Moltke og jeg viftede Farvel til vore Kammerater en varm Sommerdag i Slutningen af Juni og satte Kursen over Fjorden mod Udstedet og Fangstpladsen Kangeq. Stedet laa ikke mere end et Par Mil fra Godthaab, men Storisen, der laa tæt sammenskruet over hele Fjorden, gjorde Udflugten derover til det meste af en Dagsrejse. Langsomt stagede vi os ud gennem Isen med vor Kajakmand søgende Vej.
Baronessen havde stukket sin Arm ind under Pastorindens, som om hun frygtede for, at hun vilde løbe sin Vej. Set med et uhildet Blik mindede dette Par om en Kæmpekondor, der slæbte af med en Liggeand. Sig mig engang, begyndte den gamle Frue paa ny hvad mener man egentlig paa Egnen om Helmuths Ægteskab? De gør Indtryk af at være meget lykkelige ved hinanden! sagde Pastorinden undvigende.
Hr. von Pöllnitz var kommet i første Rad ved Siden af Eksellencen Curth. Højhederne kom forbi. Hr. von Pöllnitz' Legemsdel havde aldrig staaet saa højt ivejret. Hans Højhed talte til Eksellencen Curth. -Ganske vist, sagde Hr. von Pöllnitz. -Er De der, min gode Pöllnitz, sagde Hans Højhed Hertugen. Og Rækken nejede videre ligesom dukket under en vellugtende Duche paa Herskabernes Vej.
Et Øjeblik blev Graaden saa voldsom igen. -Ja ja ja, ja ja vist Giovanni. Batty holdt sin Haand paa hans Nakke ja vist.... Giovanni tog hans Haand. -Lad mig saa gaa, sagde han, tak Du. Han rejste sig, og med et Haandtryk skiltes de, og de gik hver sin Vej. Da de om Aftenen brød op og var kommen hen ad Gaden, sagde Batty lavmælt og saa ikke paa ham: -Giovanni, kunde vi ikke rejse?
Rundtom paa alle Hojder stod i den strommende Regn Maend og Kvinder som Stotter, mens de Flygtendes Tog som en stigende Flod bredte sig ud over Vej og over Sti som en ustanselig Jammer.
»De skal faae en udmærket Kop The, naar De kommer hjem«, raabte Andrea Margrethe efter mig, idet Præsten lukkede Døren. »Vi vil gaae den samme Vej, som vi gik iforgaars«, sagde Præsten, »først ned til Fjorden, dernæst bag om Landsbyen og saa hjem.
Forstå I ikke, at intet, som udefra går ind i Mennesket, kan gøre ham uren? Thi det går ikke ind i hans Hjerte men i hans Bug og går ud ad den naturlige Vej, og således renses al Maden." Men han sagde: "Det, som går ud af Mennesket, dette gør Mennesket urent.
Derimod vil han nok se at finde Floden og saa følge dens Løb ud til Havet. Det er hans eneste Udvej, men heldigvis fører hans Vej ham da netop lige i Armene paa vor Karavane. Og saa har vi ." Amerikaneren blev her pludselig afbrudt af samme Lyd, der allerede en Gang havde opskræmmet dem, en Hvislen i Sivene. Saa lød en dump Gøen. En Hund sprang ud af Sivene. "Dingo!" udbrød Harris.
Da det var besørget, røg jeg en Pibe paa Verandaen, medens Nikola gik ind i et Værelse ved Siden af og havde en alvorlig Samtale med vor Vært. Da han kom tilbage, underrettede han mig om, at det var paa Tiden, vi klædte os paa, og saa gik vi ind i vore Værelser og iførte os igen vore kinesiske Dragter. Derpaa blev vi lukkede ud af en Sidedør og begav os paa Vej til Kineserbyen.
Jeg forbyder dig herefter at sætte dine Fødder i vort Soveværelse! Vil du være der, saa gaar jeg min Vej ... over i den anden Fløj ... i et af Gæsteværelserne .... Jeg vil ... jeg vil ikke mere finde mig i din Mangel paa Opdragelse ... din Taktløshed ... din ... din ..... Vilde ... Nej; jeg har faaet nok af at høre paa dig i Aften. Der maa dog være en Grænse! Vilde! sagde han truende.
Dagens Ord