United States or Angola ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tro mig, Nicolai, jo Mindre vi have, des større Pris sætte vi ogsaa derpaa.« »Det er et sandt Ord«, bemærkede Gamle, »derfor siger ogsaa Apostelen Paulus, »at det er godt at nøies med det, man haver«, og: »Tragter ikke efter det Høie, men holder Eder til det Lave.« Det er to gode Leveregler, som det var godt, om Alle vilde lægge sig paa Hjerte.«
Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det År, profeterede han at Jesus skulde dø for Folket; og ikke for Folket alene, men for at han også kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet. Fra den Dag af rådsloge de derfor om at ihjelslå ham.
-Svært højtideligt derinde ikke? brød Bai Tavsheden. Hen mod Middag var de i Bøgeskoven og tog ind i Vogterhuset. Bai sagde: Det gør godt at række sig. Man maa strække Benene, Huus; og han gik hen og satte sig til at sove under et Træ. Huus hjalp til med Udpakningen: De har saa nemme Fingre, Huus, sagde Katinka. Marie gik til og fra og varmede Krukkerne op i hedt Vand inde i Køkkenet.
-Velbekomme til Maden, sagde de og gik videre. -Skaal, Huus, god Fornøjelse. -Tak, Fru Bai. -Det styrkede, sagde Bai. De var paa Vognen igen. Men hed er hun, hva' Marie? -Ja, sagde Marie, hun glinsede. Hed er 'en. -Nu naar vi snart Skoven, sagde Huus. De kørte frem. Derude laa Skovkanten, blaasvøbt i Varmen. -Mærk, hvor Granerne dufter, sagde Katinka.
Ogsaa den Taagedag, her er Tale om, var en Damper nær ved at strande, man kunde høre dens ængsteligt søgende Fløjte nærmere og nærmere Kysten, det var underligt spændende at staa og lytte dertil, men ved Hjælp af Sirenens Svar fandt Damperen lykkeligt ud, dens Fløjteskrig døde bort i den stille strygende Dis.
Støjen nede fra trængte op til dem, og de sad, smilende og saa' paa deres Glas, hvis Vædske blev gylden i Lyset. -Ja, sagde Adolf. Det er det, det gælder om; og de tømte Glassene og brød op. Berg og Adolf var ganske hede og opildnede, da de kom ned paa gaden og skiltes ovre paa Hamtorvet; -Men ligegodt, sagde Adolf. Tænk over det det er en Idé . -Snak, sagde Berg.
Det var den sidste Dag, Ida havde Dagvagt. Frøken Helgesen gik gennem Afdelingen og saá efter, hun havde bestandig noget i Øjnene, som indførte hun et eller andet paa en Liste. -Vil De saa bringe Meldesedlen over? sagde hun til Ida. -Ja, svarede Ida. Alt Blodet var gaaet fra hendes Ansigt. -Jeg skal blive her, sagde Frøken Helgesen og satte sig. Saa maatte Ida gaa ... over paa Kontoret.
Og naar han for længe siden var gaaet og hun og Moderen var komne i Seng, kunde hun ligge længe og stirre ud i Sovekamrets Mørke og tænke, tænke ... ... indtil Tankerne tilsidst gled ud i vage, brogede Billeder og blev til rastløse, forvirrede Drømme ... Denne Aften gik Samtalens Bølger højt. Man var kommen til at tale om Moralen, og Flyge havde baade Fru Herding og Hansen-Maagerup imod sig.
Det var aabenbart ikke nok at udstede en almindelig Opfordring hertil; skulde det hjælpe, maatte vi henvende os personlig til velstaaende Medborgere, som vi antog kunde dele vor Interesse. To og to gik vi da omkring og lod os melde hos Folk, vi slet ikke kjendte; jeg var i Almindelighed ledsaget af Mørch-Hansen.
Symaskinen gik, den lagde Søm, og den fæstede Ende. Og de drillede hende og lo og pludselig fór de op og fløj ud i Haven og rendte Plænen rundt under Støj og Latter, vilde som en Flok Føl.... Tinka var den stilleste af dem.
Dagens Ord