United States or Georgia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg faldt snart i en dyb Søvn, af hvilken jeg ikke vaagnede før næsten tre Timer senere. Da jeg aabnede Øjnene, skinnede Solen endnu klart. Vinden havde lagt sig, og Luften var lige saa rolig, som Natten havde været støjende og stormfuld.
Det var ogsaa en af disse mærkelige Forandringer, der var foregaaet med Corpus Juris herude.
Men intet Sejl viste sig i Horisonten, og trods sin Ungdom og ringe Erfaring forstod Dick, ved nærmere Eftertanke, at der kun var saare ringe Sandsynlighed for at de her, langt udenfor den almindelige Søvej for Hvalfangere og Koffardiskibe, skulde møde noget Fartøj, der kunde yde dem Hjælp. Han maatte bandlyse alle falske Forhaabninger og se den alvorlige Situation roligt i Øjnene.
Dog vilde man neppe derfor have sat sig ud over den almindelige Skik, hvis ikke et nyt Moment var kommet til. Det var ganske kort efter, at Preussen havde sagt sig løs fra det i Pragerfredens § 5 givne Løfte, at tilbagegive Nordslesvig, naar Befolkningen stemte derfor. Nu at indbyde Tyskland var det Samme som at sige, at vi brød os ikke om Nordslesvig.
-Lider hun? spurgte Marschalinden med en Stemme, man næsten ikke kunde høre: -Jeg giver dem Vin, sagde Hans Excellence, og han gik ind til Spillebordet. -Hvordan har Du spillet mine Kort? sagde han til Faderen, og Hans Excellence satte sig for at spille Rubberen til Ende. Gæsterne var taget bort. I den midterste Dagligstue sad Hendes Naade og blundede i sin Stol.
Universitetet var da noget ganske andet end 50 Aar tidligere, da dets Bygning indviedes. Dengang var Studenternes Tal næppe 150 om Aaret, nu var det omtrent 400.
Under hele denne Samtale, og lige fra Lord Roberts Navn første Gang blev nævnet, havde Hertugen ikke taget sine Øjne fra mit Ansigt det var meget forvirrende; hans Blik var nu klarere, det var ganske sikkert misbilligende. Vi drak Kaffe ovenpaa af saadanne nydelige Dresdener Kopper, og Lord Merrenden viste mig nogle Miniaturbilleder.
Det var en Loppe, hun længe havde jaget rundt paa sin Krop efter. Ja, for hun ha'de ham ved Tegnelærer Jakobæussen, fortsatte Lurvadt. Ja, berigtigede Ingwersen og hun fik ham, mens hun var forlovet med Godsejer Brandt, ham, der senere giftede Juliane Sehested fra Børglum. Jeg kan ikke hitte ud a' det med al det Familieskab! sagde Rottbøl misfornøjet.
Hun lokker dem hen til et Sted, hvor Jorden ikke kan bære. Der var saa stille, at man kunde høre dem trække Vejret. Han snappede som for at faa Luft. Ingen tør gaa derud. Hun saa hen paa de andre, som tavse hørte til. Hvis det ikke var for det ..., han gik et Par Skridt frem, at det Hele var saa barnagtigt, skulde jeg gærne gaa ud og hente den hvide Dame. Han stod som i dybe Tanker.
Georg, der førte sine krogede Fingre hen over Tæppet, sagde: -Hans Excellence læser Posten; og idet han løftede Hovedet og saá paa Hendes Naade, lagde han til, mens han pludselig krængede sine Læber, saa hans to eneste Tænder blev synlige de lignede "Gnaverne" hos en Rotte : -Der var Brev fra Hr. Jægermesteren. Georg skjulte med Læben atter sine to Tænder og rejste sig.
Dagens Ord