Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 22. juni 2025
Vi ser jo, hvorledes det ender! Og vore egne danske Mandfolk kan jo være gode nok til Tider! ... Naa, men for at komme tilbage til Helmuth! Bilder De Dem maaske ind, min Bedste, at han kan tilfredsstille et Fruentimmer, der er saadan vant? Jeg tror det ikke! Deres Naade ser meget skeptisk paa det unge Par ... Ja, det ved Gud, jeg gør! De skal se, det ender med en Polenæse!
Men en deilig Sangstemme har hun. "Striden Strøm den stiltes derved, Som førre var vant at rinde; Alle smaa Fiske, i Floden svam, De legte med deres Finne." Nu har jeg været her paa Gaarden i over to Uger, og vi har sunget og musiceret sammen hver Dag, men endnu kan jeg ikke blive klog paa hende.
Ida skød tavs hendes Hænder bort fra sin Arm. -Farvel, nikkede Frøken Friis. Da Ida, der bestandig bar de to Smaapakker, kom ind paa Trappen i Pavillonen, mødte hun Frøken Kjær. -Nej, sagde hun med sin glade Stemme hun var saa vant til, at Ida bragte noget med sig hjem : Jomfruen har Kager.
Jeg er jo kun en Bondemand, og De er jo meget bedre vant, men ... men jeg er saa voldsom indtaget i Dem; De har været saa god og venlig imod mig ... og derfor ... Gaarden er jo noget forfalden, for mine Forfædre har været svært ødsle; men jeg er da en dygtig Landmand, det si'er de alle sammen derovre, og fornuftig og sparsommelig ... Vil De?
Katinka var vant til at være "fortrolig". Hun havde ogsaa altid været det hjemme, som ung Pige. Til hende kom alle blødende Hjerter. Det laa vel i hendes stille Væsen og i at hun aldrig selv sagde ret meget. Hun egnede sig saa godt til at høre paa andre. Præstefrøkenen kom næsten hver Dag, og hun blev hos Katinka timevis. Det var det samme igen og igen: hendes Kærlighed og ham.
Jessie og Maggie lagde Kabaler ved to Borde, som var til at slaa sammen, og som de tog frem; man kunde se, at det var noget, de var vant til, og jeg vidste straks, at det var noget, de gjorde hver Aften, og at jeg skulde se de to Borde staa der paa de samme Steder paa Tæppet hver eneste Aften i den Tid, jeg var der.
Mine Forældre havde været døde i flere Aar, og da jeg var deres eneste Barn, havde jeg hverken Brødre eller Søstre, som var afhængige af mig, eller som kunde begræde mig, hvis der skulde hænde mig en Ulykke. For det andet havde jeg fra Ungdommen af rejst i fremmede Lande, og jeg var derfor vant til at tage Livet, som det faldt.
Er det om det forfærdelige med Fader og Jomfru Helmer? Ja stakkels, stakkels Moder, var jeg i hendes Sted, vilde jeg skilles og gaa min Vej med os allesammen; men det vil hun ikke, og jeg synes, at hun tager det hele altfor roligt; men det er vel, fordi hun er vant til det.
Hun nikkede igen og satte Hesten i Vej: -Hun er egentlig sød, sagde hun, mens de travede. -Ja, sagde Karl langsomt: hun er saa køn, naar hun er bedrøvet. Kate lo: Gud, hvor det ligner Dem. Er hun ikke køn, naar hun er glad? -Næ, sagde Karl. -Og hvorfor? Karl red lidt: Hun er vel ikke vant til det, sagde han saa og nikkede.
Jeg havde saa længe været vant til overfor Fru Carruthers at beherske mine virkelige Følelser, baade af Vrede og af Glæde, at jeg nu havde Øvelsen. "Jeg er saa glad over, at De siger det rent ud," vedblev jeg blidt. "Jeg har spekuleret paa, hvorledes jeg skulde skrive det til Dem, men nu, da De er her, er det jo let for os at blive færdige med den Sag med det samme.
Dagens Ord
Andre Ser