United States or Bulgaria ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han havde under de sidste Ord hørt nogle Udbrud af Misfornøjelse. Der var bleven slynget et ironisk Spørgsmaal op til ham, og man havde leet. Men alt dette var ham ligegyldigt nu. Om han saa ikke vilde kunne overbevise en Eneste af dem, der sad og hørte paa ham: han maatte dog tale. Og han gik over til at omtale, hvordan nu Opfindelsen vilde virke indenfor Fabrikken.

Men tillad mig at gjøre Dem opmærksom paa, at De ikke er synderlig konsekvent, naar De forbavses og forarges over, at hun paa sin Side endelig har gjort Brug af sin Frihed. Stephensen var aabenbart yderlig irriteret over den Retning, som Samtalen havde faaet; men han tvang det bidske Udbrud tilbage, der allerede bevægede hans Læber.

Men en Gang imellem kunde der ogsaa plumpe ud af hende et uvilkaarligt, ganske ungpigeagtigt udbrud, der gik videre end nogen andens, og som viste en betænkelig Mangel paa Respekt for baade det ene og det andet hos Professoren. Og saadanne Udbrud kom altid i en egen fortrolig Tone, som om hun talte med Haanden for Munden eller bag nogens Ryg.

Denne skrækslagne Frygt for et nyt Udbrud af Faderens Sygdom ligefrem isnede Ninas og Williams Sind og lod dem leve i en evig Uro, der aldrig sov.

-Ja, Villadsen, sagde Hans Excellence, det kender jeg. Der gik et pludseligt Smil over hans Ansigt, og med et Udbrud, der lod det ene Ord lyde som slyngede han en Sten frem gennem den høje Stue, sagde han: -Ja. -Der er indrettet som de andre, sagde Jomfru Villadsen, ustanseligt hulkende. Der blev Tavshed et Øjeblik, til Excellencen paa ny vendte Øjnene mod Tudsen. -Og hvor er han? spurgte han.

Men forinden havde han gjort Axel og Magdalene halvt bange ved rene Udbrud af Galskab, han stirrede paa dem i den højeste Madrus, det rablede for ham, han sang et Vers om de døde Heste, der vrinsker i Helvede, hans Haar og Skæg stod ud fra Hovedet aldeles stindt af Fedt.

Han sad lidt, saa sagde han: Har De været der? Nej, sagde Berg, ikke iaar. -Hvor de Folk kæmper hvor de slider med deres Uvidenhed. Han fortalte med Øjnene i Bordet, i sine besynderlige, hakkende Udbrud, om Mødet: -Det var om Verdens Skabelse i de seks Dage paa tiende Aften havde de talt om de seks Dage og om første Mosebog tiende Møde, sagde han og lod den knyttede Haand falde ned mod sit Bord.

Jeg maatte skjænke Corpus Juris min fulde Beundring: ved at see ham staae uforandret i samme Stilling med Præget af den meest spændte Opmærksomhed i sit Ansigt, kom jeg til at tænke paa hin romerske Skildvagt ved Pompeji, der under Vesuvs Udbrud, medens Taarne og Mure styrtede ned rundt omkring ham, og Himmel og Jord syntes at ville forgaae, dog blev staaende paa sin Post, fordi der var Ingen kommen til Afløsning endnu.

Bare Onkel Alex var her og kunde give mig et Kys! sagde hun og vuggede smaanynnende Hovedet frem og tilbage over Bænkekanten. Kaninen sendte hende et sky Blik. Hun forstod ikke den Slags Udbrud. Selv var hun ogsaa «forfærdelig» betaget af den smukke Grev Scheele. Men ingen Magt paa Jorden skulde faa hende til at tilstaa slig Syndighed; ikke engang for sit eget lille Hjerte!

Berg havde faaet Tøjet paa, og mens han knappede sine Handsker, sagde han, irriteret ved dette glatragede Komediantansigt med de tykke Kæber som et Udbrud af hele disse Par Timers Lede: -Naa hvad er det saa for en Løgn, vi skal debitere, saa uformodet højt, at det hørtes gennem alle Stuer og der pludselig blev stille, mens Berg gik.