United States or French Southern Territories ? Vote for the TOP Country of the Week !
Naar blot Gudehus saae saadan ud! Vist er han kjøn, men De ødelægger ham jo ved at se saadan paa ham; han bliver naturligvis saa forfængelig, at de stakkels smaa Landsbypiger slet ikke kan gjøre ham tilpas mer. Han er optagen af sit Arbeide, han bemærker det sikkert ikke. Saa skal de Andre nok sige ham det. Men du kjære Gud! det er saa herligt at se noget rigtig Skjønt.
Gamle Beate havde ligget i mange Aar paa sin Briks og ventet paa, at Døden skulde komme og tage hende. Det var saa længe siden, hun havde været ude, at hun nu kun ejede Sengetøj. Hun sad længst tilbage i Huset, bøjet sammen med korslagte Ben, og rettede sig kun ud, naar hun skulde sove. Hendes Øjne saa ikke mere, og Stemmen var bleven hviskende af Ælde.
Og atter hørte vi Lyden nedenunder. Vi rystede af Skræk. »Naa! Hvad er der løs?« »Aa, kære Hr. Greve, skynd Dem!« bad Clara. »Jeg tror, Mumien gaar dernede.« »Hvad for noget?« »Aa skynd Dem, skynd Dem ...« »Nu skal jeg komme, lille Tosse!« lo Greven og stod op af sin Seng. »Hvad i al Verden er der løs?« Han stod i Døren. »Mumien? Er I tossede?« Han stirrede paa os. »Hvordan er det I ser ud?«
Men saa hendes Fortrolighed med mig, hendes Koketteri, dette Kys, som hun villig nok havde ladet mig røve: hvorledes kunde det forenes med et saadant Forhold hos en Pige, der ikke havde en letsindig Charakter? Jo mer jeg tænkte over disse Modsigelser, desto uløseligere forekom de mig. Jeg blev endelig revet ud af min Grublen ved den klokkeagtige Lyd fra en Kjededamper. Det var ganske mørkt.
Da de havde rejst sig, hjalp Ida Karl med at slaa Spillebordet ud. -Nej, nej, ikke saadan, sagde Karl og slog hende over Hænderne. -Vil Julius bringe Stagerne, sagde Fru von Eichbaum. -Men jeg spiller saa daarligt, sagde Ida, da de satte sig. Hun fik Karl til Makker. -Karl, sagde Generalinden, der var i Forhaanden og gav Kort: naar man spiller, saa tales der ikke.
De spiste i Negligé, i Fru Simonins Salon. De talte om Virtuoser. De talte tit om Penge. Altsangerinden var rig, hun ejede et Par Millioner og et Slot i Normandiet. Fru Simonin havde Formue. Hun sparede paa en Tiøre og smed de Tusinder ud af Vinduet. De talte om hvad de tjente. De havde Part. De kunde tage en femtenhundrede Francs ind pr. Aften. De talte med en raa Begærlighed om alt dette Guld.
Naa e, nej, nu er de vokset til og blevet fornuftigere ... Hun gik ud i Entréen og kaldte op ad Trappen til Børnene, at de skulde komme ned. De kom ogsaa allesammen myldrende frem deroppe og stak de smaa lyslokkede Hoveder ud mellem Tremmerne. Men da de saa den Gamle, hvis Stemme de havde hørt buldre gennem Huset, tog de øjeblikkelig Flugten tilbage til Barnekammeret.
Nysgerrigt spændte kigger vi derned, om Fangsten er noget værd. Det hvidner gennem Vandet af Rødspætter. Folkene bøjer sig fremover i kraftigt Tag en plastisk og malerisk Gruppe og ud paa Dækket spræller Posens Indhold.
Jægermesterens Arme faldt slapt ned, og hans fede Ansigt fik et maabende Udtryk: Men Pige dog ... hvad er det Du siger? Ja, det sa'e jeg! Véd din Mor det? Ja. Jamen i den Alstyrendes Almægtiges højtlovede Navn, bruste han endelig ud hvor for er Du rendt Pigebarn? I elsker jo hverandre meget værre end som to almindelige Turtelduer; det saa jeg jo li'e nu!
Det eneste Lys kom fra den Fakkel, som vor Fører havde taget ud af en Ring, da han forlod Hallen, og nu gik med i Haanden. Uden at standse førte Munken os gennem hele Korridorens Længde, drejede saa til højre, gik ned ad tre Trin, og efter at have trukket et andet Forhæng til Side, gav han os Tegn til at følge efter ham ind i et snævert, men højt Værelse.
Dagens Ord