Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 25. juni 2025


"De har truffet min anden Nevø, Lord Robert, ikke sandt?" sagde Lady Merrenden. "Han fortalte mig, at han havde været paa Branches, hvor jeg tror, De boede." "Ja," sagde jeg, og aa, det er næsten for ydmygende at skrive det, jeg følte, at mine Kinder blev højrøde, da hun nævnede Lord Roberts Navn. Hvad maa hun have tænkt? Kan noget være saa ungt, kvindeligt og latterligt?

Hun havde siden truffet hende i Selskab: Hun er Morfinist, havde hun sagt. Hun havde strax set det paa de nervøse Bevægelser, paa Blikket; i Aftenens Løb saa de ofte paa hinanden. Ellen gjenkaldte sig atter hendes Ansigt, Træk for Træk, Blikket, Farven, Maaden at tale paa: Ja sagde hun hun er Morfinist. Jeg vil spørge hende. Hungeren drev hende, skød alle Indvendinger til Side.

Der hilse vi dem som Beslægtede, og det er vist, at hvor vi paa vore Reiser have truffet dem og vi have hyppig været i Berøring med dem have vi altid havt Grund til at glæde os over de smukke Sider af deres Nationalkarakteer, hvoraf Hjertelighed og Gemytlighed ikke ere de mindst fremtrædende.

Skønt Barkston havde underrettet mig om at Nikola var velkendt i disse Lande, skønt Benwell, som var i den kinesiske Toldtjeneste, var blevet saa forskrækket, da han havde truffet ham i Klubben, og skønt jeg selv havde hørt en Mængde løjerlige Historier om ham i Saigon og paa Manilla, saa gav dog ingen af dem mig nogen Garanti for hans pekuniære Soliditet.

Jeg havde aldrig tænkt mig, at der kunde findes saa dygtig en Fægter i Paris i Revolutionens Dage. Og jeg tror ikke, at jeg i det hele taget har truffet seks Mænd i min Tid, som havde et bedre Kendskab til at haandtere deres Vaaben. Men han vidste, at jeg var hans Overmand. Han læste sin Dødsdom i mine Øjne, og jeg kunde se, at han forstod, hvad han læste.

Fru Carruthers sagde, at ingen med den Sammenblanding af Farver kunde være god, saa jeg har ikke i Sinde at forsøge paa det. Det bliver meget let." Han rejste sig hurtigt op og stod foran den store Brændeild med saadant et komisk Udtryk i sit Ansigt. "De er det besynderligste Barn, jeg nogensinde har truffet," sagde han. "Jeg er ikke et Barn og jeg har i Sinde at lære saa meget som muligt."

Grev Urne tænkte hele Natten paa den besynderlige Tilstand, hvori han havde truffet Ellen, og den næste Formiddag gik han op til Konferentsraaden. -Nei er det Dem Konferentsraaden reiste sig. Og Deres Ekscellense kommer til mig istedetfor at sende Bud. Han rullede en Stol frem. Der er dog intet paafærde intet slemt. -Ikke noget specielt.

"Hvorfor saá De saa haardhjertet ligegyldig ud, da jeg kom hen til Dem," spurgte han. "Jeg var bange for, De var ked af, at jeg kom." Saa fortalte jeg ham om Lady Katherine, og at jeg havde været saa dum ikke at sige, at jeg havde truffet ham paa Branches. "Naa ! Saa boede jeg altsaa hos Christopher, efter at De var rejst forstaar jeg nok," sagde han. "Havde jeg truffet Dem i London?"

Robert blev saa forundret. "Hvor saá du ham?" spurgte han. Saa fortalte jeg ham, at jeg havde truffet Lady Merrenden, at hun havde indbudt mig til Lunch, og at hun havde elsket Papa, og at Hertugen havde set lige igennem mig med et Udtryk af Mishag. "Aa, nu ser jeg det hele," sagde Robert og holdt endnu fastere paa mig.

Ja, svarede jeg, og det er netop i den Anledning, at jeg har en lidt underlig Anmodning til Dem om at lade, som om De slet ikke kjender noget til mig jeg mener, som om De aldrig har truffet mig. Det kan jeg gjerne men hvorfor egentlig? Jeg fortalte hende, hvad der var passeret. Hun lo: Er De altid saa distrait? Slet ikke.

Andre Ser