Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. november 2025
En efter en korte Vognene hjem med deres sovnige Gaester. -God Aften, hilste Kusken daempet. -God Aften, svarte Tine. Og Gaesterne nikkede halvt i Sovne, mens de rullede forbi. Tilsidst gik Tine op; Foraeldrene var allerede i Seng.
Moderen trykkede deres Haand, én efter én. Pigerne skævede hver til sin Present, og de gik videre igen. Bagest travede Jens Røgter. Hans Bukser hængte bagtil saa sørgmodigt, som var han til Kondolence. Naar de var vel borte allesammen, skyllede Moderen sine Hænder i Dammen. Tine var oppe for at hente Chokoladen. -Kære Børn, lad os faa den straks, sagde Moderen: saa er det overstaaet
-Og Gud véd, hvad de saá ved ham? -Saá og saá? Det var Moderen, der talte: -Bierne, Tine, fornemmer, i hvad for Blomster der er Honning. -Ja, maaske. -Der var vel Elskovsstof i ham, sagde Moderen, og hun tav lidt, før hun sagde og saá hen for sig: Og ikke andet. De blev ved at gaa: Kommer I Børn, sagde Moderen.
Graaden vilde op hos Tine ogsaa, og hun vendte sig: Ja lad os saa ta'e i, sagde hun, og de gik med Lyset op ad Trappen ind i Sovekamret. De to Senge stod ved Siden af hinanden, daekkede af det samme Taeppe det var det, Tine havde strikket sidst til Jul; ved Fodenden stod Herlufs Tremmeseng, tomt.
Kammerherrens Arbejde var at nedskrive sine Erindringer fra Embedstiden i Hertugdømmerne og han var inde paa et Minde fra den Tid, da Moderen kom til og han vendte tilbage til Druerne. -Vi har ogsaa mange Druer hjemme, Kammerherre, sagde Moderen: -Men jeg kvaser dem i Hovedet paa Tine, naar jeg plukker dem ned. Og ved Tanken om Tine og Klaserne lo hun saa højt, at det klang gennem Stuerne.
Det var tyst. Over Haven, over Markerne, over alle Enge skinnede Høstens Stjerner. Veninderne rejste, og Høsttiden kom, hvor de tunge Sædvogne rullede ind gennem Gaardlaagen, og Moderen og Tine sad paa Toppen af Læsset ved Siden af Pigerne, mens Børnene hujende boltrede sig i Loen, der fyldtes. Moderen sprang ned i Armene paa Lars og skreg: -Hold mig, hold mig!
Naeste Morgen blev Pladsen stroet med Blade og Sand. Det var tungt for Baererne at naa op forbi Krolaengen med Liget; de hvilte midt paa Pladsen, med Kisten stillet paa de sorte Bukke. Saa gik de videre ind paa Kirkegaarden. Graven var taet ved Muren og Madam Bolling og Tine horte Talen ind i Kokkenet. Om Aftenen gik Madam Bolling ind at se paa Kranse.
-Fa'er, Fa'er Tine kom lobende med et Lys og bojede sig ned over ham : Fa'er, raabte hun angst, Fa'er er det no'et med Mo'er? Men Bolling svarede ikke; for han med et tog hendes Hoved og forte det ned til sin Mund og hvidskede; og Tine faldt, hvid, hun ogsaa, tilbage mod Vaeggen og loftede sine Haender, som sank igen.
Den var saa kraftig og ikke stor alligevel. Saa begyndte de at tale om Grevinde Danner: -Vor Herre bevar'es til Fruentimmer, sagde Tine. Grevinde Danner var Egnens stadige Stof. Gottorp Slot var jo nær, og fra Gottorp kom Kongen og Grevinden saa til Sønderborg. Grevinden haabede stadig at naa til en Krog, hvor hun kunde blive rettelig hyldet.
-Den knaekker, den knaekker, raabte Tine det var en Vaegt mens Fru Berg svingede til Grenen, saa Tines Skorter floj om hendes Ben.
Dagens Ord
Andre Ser