Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. juli 2025
Din Kone hældte Vand Over Fjæset paa dig, Og du ha jai ja ... Snapped' efter Vejret, Da du for op af dit Leje! ... Derned og Syd paa ... Derned og Syd paa ... Ha jai ja, ha jai ja. Jeg faar vel et kort Liv, Du, som er den vældige, Jeg, som er den lille Aandemaner! Dræb mig nu Og røv min Sjæl! Jeg forældreløse Er jo saa ufarlig ... Derned og Syd paa ...
»Ja det kommer der ud af at pidske saaledes paa Hestene, som De gjorde før. Men vil De nu vende Slæden, for vi maae samme Vei tilbage.« »Men vil De da ikke komme over til mig for at vise mig Veien, at jeg nu ikke skal kjøre for langt mod Syd, og vi saaledes blive ved at flakke frem og tilbage mellem Strømbygaard og Roskilde.«
Hendes gamle Naades Enkesæde i Jerslev laa nede paa Bunden af en fordums Grusgrav. Lunt og godt skærmet mod alle ublide Vinde; kun med aaben Udsigt til Landsbyens Gade i Syd. Fire smaa Værelser bestod Lejligheden af, samt Entré og Køkken. Der var lagt ny Gulve i Stuerne og sat ny Tapeter paa Væggene.
En Stemme inde fra Posen, som fra en Mand, der taler i Søvne: „Du er min Herre, jeg fulgte dig for at lyde dig; hvad vil du mig?“ „Kog Te!“ Saa kom Spækket frem, og Angmassætterne. Og vi spiste os mætte efter en lang og fast Søvn. Sammen med Lyset brød vi op med vore Slæder og trængte videre Syd paa over Land, indtil vi ved Kysten standsedes af aabent Vand.
Jeg drejede om ad den første Sidevej mod Vest og fulgte derefter Vejen mod Syd, hvad der hurtig vilde bringe mig bort fra det af Fjenden besatte Land. Fremad, bestandig fremad gik det, og hvert Skridt bragte mig længere bort fra mine Fjender og nærmere mine Venner. Da jeg endelig saa mig tilbage, kunde jeg ikke øjne mine Forfølgere, og jeg forstod, at mine Trængsler var forbi.
Herluf sad ganske lamslaaet med Brevet i Haanden: at Erhard var saa syg, alvorlig syg skulde mod syd, og han havde slet ikke vidst det ... Han syntes dog, han havde nyligt set ham og talt med ham paa Gaden ... Men det kunde ogsaa gerne være, det var en hel Maaned siden.
Man maatte da søge at finde den Flod, som havde sit Udløb der hvor de var strandede, og følge den tilbage i Haab om, at træffe paa en eller anden portugisisk Handelsplads eller Plantage. Om ikke før, saa mente han sikkert at han, naar de var kommet tilbage til Kysten, ved at drage imod Syd vilde kunne naa en lille Udskibningshavn.
De kan derfor tænke Dem, hvor glad jeg er ved at træffe Landsmænd," tilføjede han med et belevent Buk. "Saa bor De altsaa her?" "Ja, det vil sige længere Syd paa, ved Grænsen af Chile. For Øjeblikket er jeg paa Vejen til Atacama." "Atacama, er det ikke et øde Territorium?" spurgte Dick. "Er vi da i Nærheden af det?" "Ja netop, min Ven, vi er lige paa Grænsen af den.
Da Fartøjet løb i Vindstille under Kullen, laa Mikkel Thøgersen i Forrummet og sov, som skulde han aldrig vaagne mere. Da Solen kom, var det fremdeles totalt Vindstille. Skuden var drevet noget nordpaa, Kullen stod som en lav kammet Sky i Syd. Skipperen og hans to Mand lagde et Par Aarer ud, men det kunde ikke blive til noget.
Fra Brændingen steg saltmættet Em, der gav Luften et blaaligt Skær og slørede alle fjerne Konturer. Alligevel lykkedes det, naar man en Stund havde stirret energisk og vænnet Blikket til at holde sig tørt mod Blæsten, at faa Kig paa Strandingen dèr langt i Syd. Ganske rigtig, som Kaptajn Nielsen havde sagt: Skibet var Vrag.
Dagens Ord
Andre Ser